Hvad er COP26?

I november 2021 blev den 26. årlige COP afholdt i Glasgow. Selv om den blev forsinket med et år på grund af COVID, var det ikke desto mindre en skelsættende begivenhed med det højeste antal deltagere på COP i historien. Hvad er COP egentlig? COP står for Conference of the Parties, en FN-konference om klimaændringer, der afholdes hvert år for at gennemgå de fremskridt, der gøres af underskriverne (parterne) i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC). Konferencen har til formål at skabe en gennemgang af og gøre fremskridt med hensyn til foranstaltninger og ansvarlighed i forbindelse med løfterne om at begrænse klimaændringerne. Temaerne for dette års COP var afbødning, tilpasning, finansiering og samarbejde om at hæve ambitionerne om at nå målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C. Et bemærkelsesværdigt resultat efter COP er, at 153 lande har sat nye emissionsmål for 2030, kendt som nationalt fastlagte bidrag (NDC'er), og at 90 % af det globale BNP nu er omfattet af nettonultilsagn.

Sammenhængen mellem klimaændringer og luftkvalitet

Klimaændringer og luftkvalitet opfattes ofte som adskilte spørgsmål, men de er to sider af samme sag med komplekse interaktioner. Klimaændringerne påvirker og påvirkes både af dårlig luftkvalitet. For eksempel bidrager de emissioner, der resulterer i dårlig luftkvalitet og har en negativ indvirkning på menneskers sundhed, såsom lattergas, kuldioxid og metan, også til den menneskeskabte (menneskeskabte) globale opvarmning som drivhusgasser. Til gengæld øger den globale opvarmning begivenheder som skovbrande, der kan have både lokale virkninger på den luft, vi indånder, og globalt, da partikler også kan påvirke opvarmningen, da de cirkulerer til fjerntliggende steder som f.eks. polarområderne, hvor de reducerer mængden af sollys, der reflekteres gennem atmosfæren.

Hvad skete der for luftkvaliteten på COP26?

Erklæring om at fremskynde overgangen til 100 % emissionsfrie biler og varevogne:

Vejtransport er ansvarlig for over 10 % af drivhusgasemissionerne og er den vigtigste årsag til dårlig luftkvalitet. På denne COP blev der lagt større vægt på dekarbonisering af vejtransporten med over 35 lande, 6 store bilproducenter, 43 byer, stater og regioner, 28 flådeejere og 15 finansielle institutioner og investorer, der underskrev erklæringen og gav større løfter om at skifte til elektriske køretøjer. I øjeblikket var kun 0,5 % af alle køretøjer med licens i Det Forenede Kongerige i 2018 køretøjer med ultralette emissioner, og da dette tal stiger, giver luftkvalitetsovervågning derfor mulighed for at demonstrere den lokale effektivitet af at skifte til elbiler.

Skovrydning:

Det er velkendt, at de skove, der dækker ca. 30 % af jordens overflade, fungerer som verdens lunger, idet de ikke blot frigiver ilt fra fotosyntesen, men også fungerer som kulstoflager, idet op til 45 % af kulstoffet på landjorden er lagret i skovene. Skovrydning er et problem, da kulstof, der er blevet stabilt lagret i plantens biomasse, fjernes, ofte brændes til brændsel og erstattes af afgrøder eller græsarealer med lavt lagringsniveau, hvilket forværrer virkningen af at fjerne kulstoflageret og samtidig øge de aktiviteter, der frigiver kulstof. I Glasgow underskrev 141 lande imidlertid en aftale om at standse skovrydningen inden 2030 og dermed gøre en indsats for at beskytte vores kulstoflagre og producere den ilt, vi indånder.

Fossile brændstoffer:

Der var flere delegerede fra den fossile brændselsindustri på COP26 end fra noget andet land, hvilket gør løfterne fra Clean Energy Transition om at stoppe den ubegrænsede finansiering af den oversøiske energisektor for fossile brændstoffer inden udgangen af 2022 og Beyond Oil and Gas-alliancen endnu mere betydningsfulde. Presset fra dem, der stadig drager fordel af fossile brændstoffer, var dog mærkbart, da løfterne om kul i Glasgow-klimapagten blev omformuleret fra "udfasning" til "nedfasning" for at opnå støtte fra Kina og USA. Fossile brændstoffer bidrager til dårlig luftkvalitet på alle stadier fra udvinding, raffinering og forbrænding samt katastrofale forureningsulykker. Uden at de største udledere forpligter sig til at gennemføre energiomlægningen, vil vi være afhængige af overvågning for at få data om status quo for den luft, der påvirkes af sådanne industrier, og for at skabe argumenter for renere energi.

Methan-tilsagn:

Reduktion af metan i vores atmosfære anses i vid udstrækning for at være den mest effektive strategi til at reducere den globale opvarmning, da metan er blevet gjort ansvarlig for mindst 30 % af den globale opvarmning til dato. De fleste metanemissioner stammer fra olie- og gasindustrien, og derfor er det vigtigt at 105 lande har underskrevet det globale metantilsagn om at reducere metanemissionerne med 30 % inden 2030 for at støtte energiomstillingen og dermed forbedre luftkvaliteten og reducere den globale opvarmning.

Fra løfter til handling: den rolle, som billig luftkvalitetsovervågning spiller

Løfterne om at reducere fossile brændstoffer, dekarbonisere sektorer som f.eks. transportsektoren og løftet om at reducere metan i vores atmosfære tjener alle til i sidste ende at reducere emissionerne, den globale opvarmning og dermed forbedre luftkvaliteten. Uden data er dårlig luftkvalitet imidlertid et uhåndgribeligt problem, som vi først kan konstatere, når det er for sent.

Vi kan bruge overvågning af luftkvaliteten som en metode til at undgå at begå den fejl at adskille luftkvalitetsspørgsmålet fra klimakrisen. Det er umuligt at kende det nøjagtige behov for lokale foranstaltninger, før der er foretaget overvågning for at fastslå status quo. De data, der indsamles fra overvågning ved hjælp af platforme som SENSIT RAMP og SPOD, kan bruges til at identificere, hvor der skal træffes foranstaltninger, og til at informere beslutningstagningen. Overvågning og tilvejebringelse af data er imidlertid ikke kun begrænset til at argumentere for ændringer, men også til at påvise arven og effektiviteten af de foranstaltninger, der er truffet for at reducere forurenende gasser og partikler med henblik på at forbedre luftkvaliteten og i sidste ende bringe den i overensstemmelse med begrænsningen af klimaændringerne til 1,5 °C som fastsat i Glasgow Climate Pact.

Sensit by Crowcon RAMP og SPOD

Sensit by Crowcon RAMP er en løsning til overvågning af op til fem gasformige forurenende stoffer og partikler på en robust, fjernbetjent og pålidelig måde. Til overvågning af flygtige organiske forbindelser (VOC'er) er SPOD en løsning, der er optimeret til direkte aflæsning i realtid af lokale emissioner. Disse billige, men robuste enheder giver adgang til data på tværs af industrier for bedre at informere og påvirke beslutningstagningen om offentlige og private klimaændrings- og bæredygtighedsstrategier.

Få mere at vide på https://www.crowcon.com/air-quality/