Crowcon - Afsløring Gas Redde Liv
Søge
13. november 2014
BLOG
Overvågning og analyse af deponeringsgasser

Efterhånden som genanvendelse bliver mere almindelig, reduceres brugen af deponeringsanlæg, men det er stadig et vigtigt middel til bortskaffelse af affald. F.eks. viser tal for 2012-13 fra Defra (departementet for miljø, fødevarer og landdistrikter) for England, at 8,51 mio. ton eller 33,9 % af det affald, der indsamles af lokale myndigheder, gik til deponering.

Papir, vegetabilsk materiale, træ, tekstiler og plast udgør størstedelen af det affald, der deponeres på moderne lossepladser, hvoraf ca. 65 % er biologisk nedbrydelige. Når et deponeringsanlæg først er oprettet, er der en høj andel af ilt til stede i massen af affald. Da dette affald bliver fugtigt fra udsivning af nedbør, finder aerob nedbrydning sted, der producerer kuldioxid og nogle gange andre gasser, såsom brint. Efterhånden som ilten er opbrugt, kan anaerob nedbrydning finde sted, der producerer metan, hydrogensulfid og mere kuldioxid. Det tager ca. to år for et deponeringsanlæg at begynde at producere gasser støt, og på nuværende tidspunkt er de vigtigste bestanddele metan (70 %) og kuldioxid (30 %) med små mængder brint, hydrogensulfid og andre sporgasser afhængigt af forholdene.

Hvilke farer er der forbundet med deponering af affald?
Der er to primære farer forbundet med deponering. Den ene er produktionen af perkolat, der dannes, når vand passerer gennem affaldet i deponeringsanlægget og opsamler organiske og uorganiske forbindelser. Denne giftige væske samler sig i bunden af deponeringscellen. Hvis den ikke kontrolleres korrekt, kan den forurene den omgivende jord, grundvandet og de nærliggende vandløb.

Den anden største fare er metan, kuldioxid, hydrogensulfid og andre gasser, der frigives ved nedbrydning af organiske materialer; kendt som lossepladsgas. Størstedelen af gassen produceres i løbet af en lossepladss levetid og i ca. 20 år efter, at et anlæg er blevet begrænset.  Der vil dog forekomme lave niveauer af restproduktion i meget længere tid, muligvis over 100 år.  Metan udgør en alvorlig eksplosionsrisiko, er skadelig for plantelivet og er også en drivhusgas. Kuldioxid, også en drivhusgas, er giftig og et kvælningsmiddel, da det nedbryder lokale iltniveauer. Hydrogensulfid er meget giftigt, selv ved meget lave koncentrationer.

Forskellige måder at overvåge på
Gasprøver fra deponeringsanlæg kan udtages og analyseres enten ved hjælp af bærbart udstyr eller ved at installere et permanent overvågningssystem. De vigtigste muligheder er:

Overvågning af borehuller
Den relative koncentration af metan/kuldioxid/syre i borehullets headspace viser udviklingen i nedbrydningsprocessen. Der anvendes prøveudtagningsudstyr til overvågning ved regelmæssigt at udtage prøver fra boringer og måle koncentrationerne af de enkelte gasser. Udsving i det atmosfæriske tryk påvirker gasudviklingen og -koncentrationen, så overvågningssystemerne måler ofte også trykket i hvert borehul. Gaskoncentrationer og trykmålinger kan tages manuelt ved hjælp af bærbare instrumenter, mens faste prøvetagningssystemer er en automatiseret løsning, hvor der regelmæssigt tages målinger og logges til analyseformål.

Overvågning af flux-box
Denne metode anvendes primært til at lokalisere metanemissioner fra brud på lukningen af et lukket deponeringsanlæg og til at påvise overholdelse af direktivet om deponering af affald, navnlig til at identificere fejl i gasstyringssystemet på et anlæg og prioritere den nødvendige afhjælpning samt til at kvantificere de samlede emissioner af denne vigtige drivhusgas fra anlægget som helhed.

Perimeterovervågning
Luften omkring et deponeringsanlæg i drift eller lukket overvåges for at kvantificere niveauet af metan og andre gasser, der slipper ud i det omgivende miljø. Dette sker normalt om natten, hvor luftforholdene er mere stille, og hvor der sker en termisk stigning, som fører gas fra jorden opad. I Det Forenede Kongerige er den tilladte grænse for metan, der undslipper fra et anlæg, 10 ppm. Prøverne kan tages ved anlægsområdet eller op til 500 meter væk. Hvis det påvises, at grænseværdierne overskrides, vil der blive foretaget gentagne prøver.

Deponeringsanlæg er og vil i lang tid være en integreret del af enhver affaldshåndteringsstrategi. Deres fortsatte anvendelse kræver god operationel praksis, som gasstyring er en integreret del af. Med en gasstyringsplan på plads kan operatørerne være sikre på, at enhver losseplads under deres jurisdiktion vil være sikker i de kommende generationer.

Abonner på vores blog

Tilmeld dig vores mailingliste for at modtage den seneste blog!






    Læs om Crowcons politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies her. Hvis du ændrer mening, kan du til enhver tid afmelde dig igen.