Pellistorsensorer består af to matchende trådspoler, der hver er indlejret i en keramisk perle. Der ledes strøm gennem spolerne, hvorved perlerne opvarmes til ca. 230˚C. Perlen bliver varm af forbrændingen, hvilket resulterer i en temperaturforskel mellem denne aktive perle og den anden "referenceperle". Dette forårsager en forskel i modstanden, som måles; mængden af tilstedeværende gas er direkte proportional med modstandsændringen, så gaskoncentrationen som en procentdel af dens nedre eksplosionsgrænse (% LEL*) kan bestemmes nøjagtigt. Den brændbare gas brænder på perlen, og den ekstra varme, der opstår, medfører en stigning i spolens modstand, som måles af instrumentet for at angive gaskoncentrationen. Pellistorsensorer anvendes i vid udstrækning i hele industrien, bl.a. på boreplatforme, på raffinaderier og til underjordiske konstruktionsformål som f.eks. miner og tunneler.

Fordele ved pellistorsensorer?

Pellistorsensorer er relativt billige på grund af forskellene i teknologiniveauet i forhold til de mere komplekse teknologier som f.eks. IR-sensorer, men det kan dog være nødvendigt at udskifte dem oftere. Med et lineært output svarende til gaskoncentrationen kan der anvendes korrektionsfaktorer til at beregne pellistorers omtrentlige respons på andre brændbare gasser, hvilket kan gøre pellistorer til et godt valg, når der er flere brændbare gasser og dampe til stede.

Faktorer, der påvirker Pellistor-sensor Levetid

De to vigtigste faktorer, der forkorter sensorens levetid, er eksponering for høj gaskoncentration og forgiftning eller hæmning af sensoren. Ekstreme mekaniske stød eller vibrationer kan også påvirke sensorens levetid.

Katalysatoroverfladens evne til at oxidere gassen mindskes, når den er blevet forgiftet eller hæmmet. Der er kendskab til sensorers levetid på op til ti år i visse anvendelser, hvor der ikke er inhiberende eller forgiftende forbindelser til stede. Pellistorer med højere effekt har større perler og dermed mere katalysator, og denne større katalytiske aktivitet gør dem mindre sårbare over for forgiftning. Mere porøse perler gør det lettere for gassen at få adgang til mere katalysator, hvilket giver større katalytisk aktivitet fra et overfladevolumen i stedet for blot et overfladeareal. En dygtig oprindelig konstruktion og sofistikerede fremstillingsprocesser sikrer maksimal porøsitet af perlerne.

Perlens styrke er også af stor betydning, da eksponering for høje gaskoncentrationer (>100 % LEL) kan skade sensorens integritet og forårsage revner. Ydelsen påvirkes, og der opstår ofte forskydninger i nul-/basislinjesignalet. Ufuldstændig forbrænding resulterer i kulstofaflejringer på perlen: kulstoffet "vokser" i porerne og forårsager mekanisk skade eller står bare i vejen for, at gassen kan nå frem til pellistoren. Kulstoffet kan dog med tiden brændes af, så de katalytiske steder igen kommer frem.

Ekstreme mekaniske stød eller vibrationer kan i sjældne tilfælde forårsage brud på pellistorspolerne. Dette problem er mere udbredt på bærbare gasdetektorer end på gasdetektorer med fastmonteret udstyr, da der er større sandsynlighed for, at de tabes, og da de anvendte pellistorer har lavere effekt (for at maksimere batterilevetiden) og derfor anvender mere sarte, tyndere trådspoler.

Hvad sker der, når en Pellistor bliver forgiftet?

En forgiftet pellistor forbliver elektrisk funktionsdygtig, men reagerer muligvis ikke på gas, da den ikke producerer et output, når den udsættes for brændbar gas. Det betyder, at en detektor ikke går i alarm og giver indtryk af, at omgivelserne er sikre.

Forbindelser, der indeholder silicium, bly, svovl og fosfater i blot nogle få ppm (parts per million), kan forringe pellistorernes ydeevne. Uanset om der er tale om noget i dit generelle arbejdsmiljø eller noget så harmløst som rengøringsudstyr eller håndcreme, kan det derfor betyde, at du bringer det i nærheden af en pellistor og dermed kompromitterer sensorens effektivitet, uden at du overhovedet er klar over det.

Hvorfor er silikoner dårlige?

Silikoner har deres fortrin, men de er måske mere almindelige, end du først troede. Nogle eksempler er tætningsmidler, klæbemidler, smøremidler og termisk og elektrisk isolering. Silikoner har evnen til at forgifte en sensor på en pellistor ved ekstremt lave niveauer, fordi de virker kumulativt lidt ad gangen.

Produkter

Vores bærbare produkter bruger alle bærbare pellistorperler med lav effekt. Dette forlænger batteriets levetid, men kan gøre dem tilbøjelige til at blive forgiftet. Derfor tilbyder vi alternativer, som ikke forgifter, f.eks. IR- og MPS-sensorerne. Vores faste produkter anvender en porøs fast pellistor med høj energi.

Hvis du vil vide mere, besøg vores tekniske side for at få flere oplysninger.