The Importance of Early Gas Detection in Battery Storage

It’s not an exaggeration to say that the rise of lithium-ion batteries has revolutionised the energy landscape. These compact powerhouses have helped shift our society away from complete fossil fuel dependence, powering the rise of electric vehicles and enabling us to store renewable energy on a previously impossible scale. However, lithium-ion batteries are not an entirely risk-free energy source and can be volatile, which is a cause for concern for battery energy storage systems (BESS) who need to safeguard people – and their assets – from danger.

The Explosive Rise of Batteries

With the rise in lithium-ion batteries, has come a rise in high-profile cases of thermal runaway causing extraordinary damage through explosive fires, causing untold harm to the local environment, as well as eye-watering repair costs. Indeed, the widely-known risks of toxic thermal runaway has caused some pushback against the establishing of BESS sites, making it of paramount importance that battery energy supply can be made demonstrably safer.

Thermal runaway, characterised by uncontrolled heat generation and rapid battery failure, can lead to catastrophic consequences such as fires and explosions. What’s more, as heat can trigger thermal runaway in other batteries, the failure of one can lead to the failure of many, compounding the potential damage cost. While BESS insurers are well aware of such a risk, and have stipulations in place regarding fire, once fire has broken out the damage is already done. Prevention is always better than the cure, and so as suppliers and stakeholders in the lithium-ion battery industry, it’s imperative we address these risks head-on and prioritise safety measures to protect both assets and lives.

The Need for Early Gas Detection

Fortunately, FM Global and UL, two of the world’s largest public safety testing labs, have recognised the importance of gas detection in mitigating the risks associated with lithium-ion battery storage. Their documentation and standards serve as a testament to the critical role that early gas detection plays in ensuring the safety and reliability of energy storage systems. By adhering to these guidelines and implementing comprehensive gas detection strategies, suppliers can bolster their safety protocols and instil confidence in their products.

One of the key indicators of an impending thermal runaway event is the off-gassing from the compounds within the battery. As the internal components degrade or are subjected to extreme conditions, gases such as carbon dioxide, carbon monoxide, and hydrogen may be released, as well as other flammable gases ethylene and propylene. Detecting these gases early is critical, as it provides an opportunity to intervene before the situation escalates further, averting potential disasters. However, ensuring your gas detection system is able to recognise the wide variety of toxic and combustible gases accurately without getting poisoned is crucial. If it’s not accurate, it’s simply not effective and you’re putting your people and property at risk.

Cutting-Edge Gas Detection

While the importance of fire safety and suppression systems in mitigating the risks of lithium-ion battery fires is well-documented, the significance of gas detection systems is often overlooked. Unlike fires, which are often visible and generate smoke, gas emissions can go unnoticed until it’s too late. This gap in awareness underscores the need for robust gas detection solutions to complement existing safety protocols.

Crowcon’s patented MPS™ technology, specifically designed to fill the void left by other gas sensors, offers a reliable and effective solution for detecting gas emissions at the earliest stages of battery failure. The MPS sensor uses advanced micro-pellistor technology to detect a wide range of gases with unparalleled sensitivity and accuracy, able to detect gases at extremely low concentrations, allowing for early intervention and prevention of thermal runaway events. Furthermore, its compact design and ease of integration make it an ideal choice for both new installations and retrofitting existing systems. With Crowcon’s MPS sensor, suppliers can proactively monitor gas emissions and take prompt action to mitigate risks, ensuring the safety and integrity of their lithium-ion battery storage solutions.

Safeguarding a Battery-Powered Future

The importance of early gas detection in battery storage cannot be overstated. Not only can the cost of failing to detect the early warning signs be devastating to your business, but as suppliers and stakeholders in the energy industry, it is our collective responsibility to prioritise safety and implement robust measures to mitigate risks. The only way to do this is through an innovative and rigorous approach to gas detection. By investing in advanced gas detection technologies, you will not only be safeguarding your assets, but the very future of energy storage, helping pave the way for a more sustainable tomorrow.

Contact the Crowcon team today to learn more about how their innovative solutions can enhance the safety and reliability of your battery storage systems. Together, let’s build a brighter and safer battery-powered future.

Battery Safety: What is Off-Gassing and Why Does it Occur​?

Batteries have become an integral part of our daily lives, powering everything from smartphones to electric vehicles. But have you ever considered the potential risks associated with the batteries that enable the seamless functioning of these devices? While advancements in battery technology have revolutionised the way we live, it’s crucial to explore the potential hazards these power sources pose.

Lithium-ion batteries are combustible and hazardous, with the potential of dangerous and explosive thermal runaway – which can not only have devastating consequences for the environment and property but can threaten human life. Therefore, it is important to understand the first signs of a possible disaster – off-gassing.

Understand Off-gassing: The Silent Emission

Off-gassing refers to the release of gases from lithium-ion batteries often as a result of abuse or misuse. When a battery is subjected to conditions such as overcharging, over-discharging, or physical damage, it can lead to the breakdown of internal components, causing the release of gases. These gases typically include carbon dioxide, carbon monoxide, and other volatile organic compounds – which can be toxic for anyone who may come in contact with them.

Explaining Off-gassing Dynamics:

Off-gassing dynamics differ based on battery setups. In enclosed setups like racks or small housings, off-gassing can accumulate within the confined space, increasing the risk of pressure buildup and ignition. In open setups, such as outdoor installations, off-gassing may dissipate more easily, but still poses risks in poorly ventilated areas.

How Off-gassing Occurs and the Timeline:

Although not always a guaranteed precursor to thermal runaway in lithium-ion batteries, off-gassing events typically occur early in their failure. Thermal runaway occurs when a battery undergoes uncontrolled heating, leading to a rapid increase in temperature and pressure within the cell. This escalation can ultimately result in the battery catching fire or exploding, posing significant safety hazards.

The timeline for off-gassing can vary depending on the severity of the abuse and the type of battery. In some cases, off-gassing may occur gradually over time as the battery undergoes repeated stress, while in other instances, it may occur suddenly due to a single event, such as overcharging.

Factors in which Off-gassing can occur:

  • Physical Damage: Any damage to the battery, such as punctures or crushing, can cause internal components to degrade, leading to off-gassing.
  • Overcharging: Excessive charging can cause the decomposition of electrolytes within the battery, leading to gas generation.
  • Overheating: Like off-gassing, excessive heat can trigger thermal runaway by destabilising the battery’s internal chemistry.
  • Over-discharging: Discharging a battery beyond its recommended limit can also result in the release of gases.
  • Internal Short Circuits: Any malfunction that causes a short circuit within the battery can initiate thermal runaway.
  • Manufacturing Defects: Faulty manufacturing processes can introduce weaknesses in the battery structure, making it more susceptible to thermal runaway.

What are the dangers of Off-gassing buildup?

Off-gassing buildup can lead to the battery storage container turning into a pressure vessel that is just waiting for a spark to ignite. To mitigate this risk, it’s crucial to have a monitored ventilation system in place. Additionally, compliance with FM standards is essential, as BESS should maintain lower than 25% LFL or have a container that can open to vent gas, ensuring safety in case of off-gassing.

Why Early Detection of Off-gassing is Critical:

Early detection plays a critical role in preventing catastrophic battery incidents. By identifying signs of off-gassing at the onset, operators can intervene before the situation escalates into thermal runaway. Here’s why early detection is crucial:

  1. Preventative Maintenance: Early detection allows for timely maintenance and corrective action to address battery issues before they worsen. Routine monitoring of off-gassing can help identify underlying problems in battery systems, such as overcharging or internal damage, enabling proactive maintenance to mitigate risks.
  2. Risk Mitigation: Off-gassing serves as an early warning sign of potential battery failures. By monitoring off-gassing levels, operators can implement risk mitigation measures, such as adjusting charging parameters or isolating malfunctioning batteries, to prevent thermal runaway and its associated hazards.
  3. Enhanced Safety: Timely detection of off-gassing enhances safety for both personnel and property. It provides an opportunity to evacuate affected areas, implement emergency protocols, and minimise the impact of battery-related incidents on surrounding environments. Additionally, early intervention reduces the likelihood of injuries and property damage resulting from thermal runaway events.
  4. Cost Savings: Detecting off-gassing early can help avoid costly repairs or replacements of damaged batteries and equipment. By addressing issues proactively, operators can extend the lifespan of batteries, optimise performance, and avoid unplanned downtime, resulting in significant cost savings over time.
  5. Regulatory Compliance: Many regulatory standards and guidelines mandate the monitoring of off-gassing as part of battery safety protocols. Early detection ensures compliance with regulatory requirements and demonstrates a commitment to maintaining safe battery operations in accordance with industry standards.

Incorporating robust gas detection systems and technologies for early detection of off-gassing is essential for proactive risk management and maintaining the integrity of battery systems. By prioritising early detection, stakeholders can safeguard against potential hazards, minimise disruptions, and promote the safe and sustainable use of battery technology across various applications.

Klik her for at for at tale med os om beskyttelseing din virksomhed

For mere information om batterisikkerhed, download vores e-bog 'The Battery Boom: The Explosive Rise of Thermal Runaway and how you can prevent it'.

Få dit GRATIS eksemplar af e-bogen 'The Battery Boom'

En batteridrevet fremtid: Fremkomsten af litium-ion-batterier, og hvad det betyder for bæredygtighedsindsatsen

I takt med at vi kollektivt bevæger os mod en grønnere fremtid, hvor skiftet til bæredygtige energiløsninger er blevet et centralt globalt samfundspolitisk spørgsmål, er litium-ion-batterier kommet i centrum som en mulig løsning. Takket være deres evne til at lagre store mængder energi i en forholdsvis let og kompakt form, har de revolutioneret alt fra forbrugernes wearables til elektriske køretøjer. Men i hvilket omfang er en batteridrevet fremtid virkelig den perfekte energiløsning, vi har ledt efter?

Fremme af grønnere energimuligheder

Stigningen i litium-ion-batterier kommer med et væld af fordele, når vi bevæger os væk fra afhængigheden af fossile brændstoffer, og bidrager til betydelige reduktioner i drivhusgasemissioner og luftforurening. Især i forhold til elektrificeringen af transport gennem elektriske køretøjer (EV'er). Ved at drive elbiler med ren elektricitet, der er lagret i batterier, kan transportsektoren reducere sin afhængighed af fossile brændstoffer og mindske udledningen af drivhusgasser og forurenende stoffer. Efterhånden som elbilsektoren bliver mere konkurrencedygtig, og mange regeringer tilskynder til udbredelsen af elbiler, fortsætter udviklingen af batteriteknologien med at forbedre elbilernes rækkevidde, opladningshastighed og pris, hvilket fremskynder deres udbredelse og yderligere reducerer afhængigheden af køretøjer med forbrændingsmotor.

Litium-ion-batterier spiller også en stadig vigtigere rolle i stabiliseringen af elnettet, da de gør det muligt at integrere intermitterende vedvarende energikilder som sol- og vindenergi i elnettet. Solen skinner ikke altid, og det blæser ikke altid - men ved at lagre overskydende energi, der genereres i perioder med høj produktion, og aflade den, når der er brug for det, gør batterier det lettere at sikre en pålidelig forsyning af ren energi på en pålidelig og stabil måde, som tidligere har været vanskelig at opnå. Ved at optimere energistyringen og reducere de tab, der er forbundet med traditionelle energisystemer, bidrager batterier til en mere effektiv og bæredygtig energianvendelse på tværs af forskellige sektorer.

Hvor grønne er litium-ion-batterier egentlig?

Den stigende udbredelse af batterier har dog sine egne miljømæssige konsekvenser. Udvinding og forarbejdning af sjældne jordartsmetaller som litium og kobolt foregår ofte under udnyttende forhold i mineområder, og udvindingsprocessen kan også have betydelige miljøpåvirkninger, herunder ødelæggelse af levesteder og vandforurening. Desuden giver bortskaffelsen af lithium-ion-batterier ved slutningen af deres livscyklus også anledning til bekymring om genbrug og risikoen for, at farligt affald slipper ud i miljøet.

Men der er et andet problem med litium-ion-batterier, som med deres øgede anvendelse har ført til en stigning i farlige hændelser: deres flygtige og brændbare natur. Enhver, der har set litium-ion-batterier løbe løbsk, kan ikke undgå at genkende den risiko, der er forbundet med den øgede brug af dem. Selv svigt i små litium-ion elektroniske apparater kan forårsage dødbringende og ødelæggende eksplosioner og brande, hvilket gør opbevaring og brug af batterier i større målestok nødvendig med robuste sikkerhedsforanstaltninger.

Risikostyring med litium-ion-batterier

Heldigvis er der måder, hvorpå man kan mindske risikoen ved lithium-ion-batterier. Almindeligvis bruges batteristyringssystemer (BMS) til at overvåge batteriets opladningsniveau, spænding, strøm og temperatur - hvilket kan hjælpe med at identificere problemer med alle batterier. Men der findes en mere effektiv og pålidelig måde at opdage termisk løbskhed på: gasdetektering.

Forud for termisk løbskhed gennemgår batterierne en proces med "afgasning", hvor øgede mængder af giftige VOC'er frigives. Ved at overvåge gasserne omkring batterierne kan man identificere tegn på stress eller skader, før det termiske løb begynder.

I øjeblikket fokuserer mange forsikringsselskaber på risikoen for brand og opfordrer batterilagringssystemer (BESS) til at have processer på plads for at sikre, at brande kan kontrolleres og håndteres så hurtigt og effektivt som muligt. Men da litium-ion-batterier er meget temperaturfølsomme, er det sandsynligt, at alle andre batterier i nærheden også vil blive uigenkaldeligt beskadiget - eller selv begynde at løbe løbsk, når der først er gået ild i et batteri. Løsningen er enkel: Identificer problemerne så tidligt som muligt ved hjælp af gasdetektering, og sørg for, at brande slet ikke kan opstå, så du er bedre beskyttet mod katastrofer.

Man kan ikke sætte en pris på sikkerhed

Omkostningerne ved at investere i sofistikeret gasdetektering er ubetydelige i forhold til omkostningerne ved brand - ca. 0,01% af omkostningerne ved et nyt projekt - hvilket gør det til et oplagt valg for dem, der ønsker at mindske risikoen ved fremstilling, opbevaring og brug af lithium-ion-batterier. Skaderne på ejendommen, omkostningerne for menneskers sundhed (og endda liv), sammen med skaderne på det naturlige miljø med potentielle forureningsproblemer efter batterisvigt er alle omfattende og betydelige. Kombineret med truslen mod at opretholde en virksomhed oven i den nødvendige skadekontrol, er behovet for at undgå komplicerede og dyre oprydningsoperationer altafgørende. Det er noget, Crowcon-teamet forstår bedre end nogen anden.

Crowcon vil arbejde tæt sammen med dig for at sikre, at din virksomhed og dit personale er så trygge og sikre som muligt gennem banebrydende gasdetekteringsteknologi, såsom MPS™-sensoren. Vores Molecular Property Spectrometer™ (MPS™)-teknologi detekterer nøjagtigt over 15 farlige gasser i én, hvilket giver en højere standard for detektering af brændbare gasser og større tillid til dit batteris sikkerhed.

Klik her for at for at tale med os om beskyttelseing din virksomhed

Selvom realiseringen af litium-ion-teknologiens fulde potentiale stadig kræver, at man tager fat på de miljømæssige og sociale udfordringer, der er forbundet med produktion, vedligeholdelse og bortskaffelse, repræsenterer den stigende udbredelse af litium-ion-batterier et vigtigt skridt i retning af en mere bæredygtig og renere energifremtid. Innovation inden for vedligeholdelse og forbedret effektivitet af vedvarende energiteknologier, såsom genopladelige batterier, er et afgørende skridt i retning af at frigøre samfundet fra afhængigheden af fossile brændstoffer. Fra at drive vores daglige apparater til at drive overgangen til elektrisk transport og vedvarende energi er litium-ion-batterier i spidsen for bæredygtighedsrevolutionen - og Crowcon-teamet er klar til at hjælpe med at skabe en grønnere og sikrere fremtid for de kommende generationer.

For mere information om batterisikkerhed, download vores e-bog 'The Battery Boom: The Explosive Rise of Thermal Runaway and how you can prevent it'.

Få dit GRATIS eksemplar af e-bogen 'The Battery Boom'

Vil du vide mere om, hvordan Crowcon kan hjælpe med at sikre din virksomheds fremtid med førsteklasses gasdetekteringssystemer? Så klik her for at komme i kontakt med et medlem af vores team til en uforpligtende snak.

Vandbehandling: Behovet for gasdetektering ved detektering af klor

Vandforsyningsselskaber hjælper med at levere rent vand til drikkevand, badning og industriel og kommerciel brug. Spildevandsrensningsanlæg og kloaksystemer hjælper med at holde vores vandveje rene og hygiejniske. I hele vandindustrien er risikoen for gaseksponering og gasrelaterede farer betydelig. Skadelige gasser kan findes i vandtanke, servicereservoirer, pumpebrønde, behandlingsenheder, områder til opbevaring og håndtering af kemikalier, sumpe, kloakker, overløb, borehuller og mandehuller.

Hvad er klor, og hvorfor er det farligt?

Klorgas (Cl2) har en gulgrøn farve og bruges til at sterilisere drikkevand. Det meste klor anvendes dog i den kemiske industri, hvor det typisk bruges til vandbehandling, plast og rengøringsmidler. Klorgas kan genkendes på sin skarpe, irriterende lugt, der minder om lugten af blegemiddel. Den stærke lugt kan give folk en advarsel om, at de er udsatte. Cl2 er ikke brandfarligt i sig selv, men det kan reagere eksplosivt eller danne brandfarlige forbindelser med andre kemikalier som f.eks. terpentin og ammoniak.

Klorgas kan genkendes på sin skarpe, irriterende lugt, der minder om lugten af blegemiddel. Den stærke lugt kan give folk en advarsel om, at de er udsat. Klor er giftigt, og hvis det indåndes eller drikkes i koncentrerede mængder, kan det være dødeligt. Hvis klorgas frigives i luften, kan folk blive udsat for det gennem huden, øjnene eller ved indånding. Klor er ikke brændbart, men kan reagere med de fleste brændbare materialer, hvilket udgør en brand- og eksplosionsrisiko. Det reagerer også voldsomt med organiske forbindelser som ammoniak og brint, hvilket kan forårsage brand og eksplosion.

Hvad bruges klor til?

Kloring af vand begyndte i Sverige i det 18. århundrede med det formål at fjerne lugt fra vandet. Denne metode blev fortsat brugt udelukkende til at fjerne lugte fra vand indtil 1890, hvor klor blev identificeret som et effektivt stof til desinfektionsformål. Klor blev først brugt til desinfektion i Storbritannien i begyndelsen af 1900-tallet, og i løbet af det næste århundrede blev klorering den mest foretrukne metode til vandbehandling og bruges nu til vandbehandling i de fleste lande verden over.

Klorering er en metode, der kan desinficere vand med høje niveauer af mikroorganismer, hvor enten klor eller stoffer, der indeholder klor, bruges til at oxidere og desinficere vandet. Forskellige processer kan bruges til at opnå sikre niveauer af klor i drikkevandet for at forebygge vandbårne sygdomme.

Hvorfor skal jeg detektere klor?

Da klor er tættere end luft, har det en tendens til at sprede sig i lavtliggende zoner i dårligt ventilerede eller stillestående områder. Selv om klor ikke er brandfarligt i sig selv, kan det blive eksplosivt, når det kommer i kontakt med stoffer som ammoniak, brint, naturgas og terpentin.

Menneskekroppens reaktion på klor afhænger af flere faktorer: koncentrationen af klor i luften, varigheden og hyppigheden af eksponeringen. Virkningerne afhænger også af den enkeltes helbred og de miljømæssige forhold under eksponeringen. Hvis man f.eks. indånder små mængder klor i korte perioder, kan det påvirke åndedrætssystemet. Andre virkninger varierer fra hoste og brystsmerter til væskeophobning i lungerne, hud- og øjenirritationer. Det skal bemærkes, at disse virkninger ikke finder sted under naturlige forhold.

Vores løsning

Brugen af en klorgasdetektor gør det muligt at detektere og måle dette stof i luften for at forhindre ulykker. Udstyret med en elektrokemisk klorsensor kan en fastmonteret eller bærbar Cl2-detektor til en eller flere gasser overvåge klorkoncentrationen i den omgivende luft. Vi har et bredt udvalg af gasdetekteringsprodukter, der kan hjælpe dig med at opfylde kravene i vandbehandlingsindustrien.

Faste gasdetektorer er ideelle til at overvåge og advare ledere og medarbejdere på vandrensningsanlæg om tilstedeværelsen af alle de største gasfarer. De faste gasdetektorer kan placeres permanent inde i vandtanke, kloaksystemer og andre områder, der udgør en høj risiko for gaseksponering.

Bærbare gasdetektorer er lette og robuste, bærbare gasdetekteringsenheder. De bærbare gasdetektorer udsender en lyd og et signal til medarbejderne, når gasniveauerne når farlige koncentrationer, så de kan gribe ind. Vores Gasmanog Gas-Pro bærbare gasdetektorer har pålidelige klorsensorer til overvågning af en enkelt gas eller flere gasser.

Kontrolpaneler kan anvendes til at koordinere adskillige faste gasdetekteringsenheder og udløse alarmsystemer.

For mere information om gasdetektering inden for vand og vandbehandling, eller for at udforske mere af Crowcons gasdetekteringssortiment, bedes du kontakte os.

Gasfarer i batterilagre

Batterier er effektive til at reducere strømafbrydelser, da de også kan lagre overskydende traditionel netenergi. Den energi, der er lagret i batterierne, kan frigives, når der er brug for en stor mængde strøm, f.eks. under et strømsvigt i et datacenter for at forhindre, at data går tabt, eller som backup-strømforsyning til et hospital eller en militær applikation for at sikre kontinuiteten af vitale tjenester. Batterier i stor skala kan også bruges til at lukke kortvarige huller i efterspørgslen fra elnettet. Disse batterisammensætninger kan også bruges i mindre størrelser til at drive elbiler og kan skaleres yderligere ned til at drive kommercielle produkter, såsom telefoner, tablets, bærbare computere, højttalere og - selvfølgelig - personlige gasdetektorer.

Risici ved gas

Den største risiko for gasudslip fra batterier, især blybatterier, er brint. Det er muligt, at der udvikles både brint og ilt under opladning, men et blysyrebatteri har sandsynligvis katalytiske rekombinationsdele internt, så ilt er en mindre risiko. Brint er altid en kilde til bekymring, da det kan samle sig og opbygges. En situation, der naturligvis forværres, når de oplades i et rum med dårlig luftgennemstrømning.

Ved opladning består blybatterier af bly og oxid på den positive pol og af svampet bly på den negative anode, der bruger koncentreret svovlsyre som elektrolyt. Tilstedeværelsen af svovlsyre er en anden grund til bekymring, hvis batteriet lækker eller bliver beskadiget, fordi koncentrerede syrer skader mennesker, metaller og miljøet.

Når batterier oplades, afgiver de også ilt og brint på grund af elektrolyseprocessen. Niveauet af produceret brint stiger kraftigt, når en blybattericelle "sprænger" eller ikke kan oplades korrekt. Mængden af gas er relevant, fordi høje niveauer af brint gør det meget eksplosivt, selv om det ikke er giftigt. Hydrogen har en 100 % nedre eksplosionsgrænse på 4,0 volumenprocent, og ved dette niveau vil en antændelseskilde forårsage brande eller, for hydrogen, mere normalt, eksplosioner. Brande og eksplosioner er ikke kun et problem for arbejderne i rummet, men også for det omgivende udstyr og infrastrukturen.

Betydningen af gasdetekteringsteknologi

Gasdetektering er en uvurderlig sikkerhedsteknologi, som ofte findes i batteriladerum. Ventilation anbefales også, og selvom det er nyttigt, er det ikke idiotsikkert, da ventilatormotorer kan svigte og ikke bør bruges som den eneste sikkerhedsforanstaltning i batteriladerum. Ventilatorer maskerer problemet, mens gasdetektering giver personalet besked om at handle, før problemerne eskalerer. Gasdetekteringssystemer er afgørende for at informere personalet om stigende gaslækager, før de bliver farlige. Gasdetekteringsenheder overholder de lokale bygningsreglementer og NFPA 111, National Fire Protection Associations standard for nød- og standby-strømsystemer med lagret elektrisk energi. De indeholder bestemmelser om vedligeholdelse, drift, installation og test af systemets ydeevne. Ud over permanente gasdetekteringssystemer er der også håndholdte enheder til rådighed. Benchmark-produkterne leveres af Crowcon og er anført nedenfor.

Bærbare gasdetektorer

Crowcons bærbare gasdetektorer (Gasman, Gas-Pro, T4x, Tetra 3 og T4) beskytter mod en lang række industrielle gasfarer, med både enkeltgas- og multigasmonitorer til rådighed. Med en bred vifte af størrelser og kompleksiteter kan du finde den rigtige bærbare gasdetekteringsløsning, der opfylder det antal og den type gassensorer, du har brug for, og dine display- og certificeringskrav.

Faste gasdetektorer

Crowcons faste gasdetekteringssystemer tilbyder et fleksibelt udvalg af løsninger, der kan måle brændbare, giftige og iltgasser, rapportere deres tilstedeværelse og aktivere alarmer eller tilhørende udstyr. Crowcons faste gasovervågningssystemer(Xgard, Xgard Bright og XgardIQ) er designet til at blive koblet sammen med manuelle alarmpunkter, brand- og gasdetektorer og distribuerede kontrolsystemer (DCS).

Kontrolpaneler

Crowcons kontrolpaneler til gasdetektering tilbyder et fleksibelt udvalg af løsninger, der kan måle brændbare, giftige og iltholdige gasser, rapportere deres tilstedeværelse og aktivere alarmer eller tilhørende udstyr. Crowcons faste gas (Vortex, GM Addressable Controllers, Gasmaster) overvågningssystemer er designet til at kunne kobles sammen med manuelle alarmpunkter, brand- og gasdetektorer og distribuerede kontrolsystemer (DCS). Derudover kan hvert system konstrueres til at drive eksterne annunciatorer og mimiske paneler. Crowcon har et gasdetekteringsprodukt, der passer til din applikation, uanset hvor du arbejder.

Temperaturmåling

Crowcon har stor erfaring med temperaturmåling. Der er flere modeller af temperaturmåling, fra lommetermometre til industrielle sæt, der spænder fra -99,9 til 299,9 °C med prober og klemmer. De forbedrer deres faste detekteringsfunktioner ved at tilføje elektrokemisk svovldioxiddetektering ved høj temperatur til batteriproduktion og ladestationer. Dette er kritisk under den første opladning af et batteri, da en fejl er mest sandsynlig på det tidspunkt. Deres hurtigtvirkende systemer detekterer forstadierne til termisk løbskhed og afbryder hurtigt strømmen til batterierne for at undgå skader.

Hvis du vil vide mere om farerne ved gas i batteristrøm, kan du besøge voresbranchesidefor mere information.

Betydningen af gasdetektion i sikkerheds-, myndigheds- og forsvarsindustrien

De, der arbejder i vores offentlige sektorer i frontlinjen, sætter hver dag deres liv på spil for at tjene og beskytte de samfund, de kommer fra og arbejder i. Brandmænd, politikonstabler og førstehjælpshold inden for sundhedsvæsenet, der arbejder i ustabile konfliktzoner, skal være tilstrækkeligt beskyttet og udstyret til at udføre deres livreddende arbejde. Forskellige anvendelser kræver en række forskellige former for udstyr, lige fra faste detektorer til bærbare enheder og platforme til test af luftkvaliteten. Uanset hvad der er tale om, understøtter robust detektion pålidelig levering af tjenester i fjendtlige sektorer på internationalt plan.

Inden for de vigtige sikkerheds-, forsvars- og regeringssektorer er behovet for passende gasdetekteringsudstyr meget omfattende. Fra et lands væbnede styrker til landets mange forskellige ministerier, og de forskellige anvendelser inden for hvert område medfører, at de ansatte inden for området støder på mange forskellige farlige stoffer, især giftige og brandfarlige gasser.

Gasfarer i sikkerheds-, myndigheds- og forsvarsindustrien

For teams, der arbejder inden for forsvarssektoren, herunder Royal Navy, British Army, Royal Air Force og Strategic Command, arbejder teams i farlige og ofte livstruende miljøer. Uanset om det er i en kampsituation eller i et træningsmiljø, er sandsynligheden for at støde på farlige gasser og materialer øget på disse områder. F.eks. er hold, der opererer i lukkede rum, som f.eks. ubådsbesætninger, i fare på grund af ophobning af giftige gasser, reduceret luftstrøm og begrænset tid til overvågning og vedligeholdelse. Uanset om de er baseret til søs, i luften eller på land, er det en prioritet at anvende eksemplarisk gasdetekteringsudstyr for at give teams mulighed for at fokusere på den aktuelle mission og forblive opmærksomme på eventuelle kemiske, biologiske eller radiologiske farer.

Skjulte og afgrænsede rum

I skjulte og trange rum, f.eks. i ubåde, er besætningerne mere udsat for risiko for ophobning af farlige gasser. Da besætningerne lever og arbejder i op til tre måneder under disse forhold, kan falske gasniveauaflæsninger og alarmer være katastrofale. Atmosfærerne skal forvaltes og overvåges med den største forsigtighed for at sikre, at fartøjerne kan opretholde livet, og for at overvåge alle potentielt livsfarlige stoffer.

Kulilte og flygtige organiske forbindelser (VOC'er)

For dem, der beskæftiger sig med brand i deres roller, uanset om det er som brandefterforsker, brandmand eller politibetjent, er der risiko for forbrug af kulilte og flygtige organiske forbindelser (VOC'er). Anvendelse af passende gasdetektionsudstyr i disse miljøer kan give mulighed for at analysere beviserne og vurdere, hvilke forbindelser eller gasser der er til stede i atmosfæren som følge af brand, forbrænding eller eksplosion. Hvis de indtages, kan VOC'er og kulilte skade menneskers sundhed. Bivirkningerne omfatter irritation af øjne, næse og hals, åndenød, hovedpine, træthed, brystsmerter, kvalme, svimmelhed og hudproblemer. I højere koncentrationer kan gasserne forårsage skader på lunger, nyrer, lever og centralnervesystemet.

Dekontaminering og infektionsbekæmpelse

Når der er tale om potentielle biologiske, kemiske, radiologiske og nukleare hændelser, især i tilfælde af forurening af tilskadekomne, kan det være livreddende at overvåge de tilstedeværende gasser og skadelige elementer. Dekontamineringsprocesser kan bringe arbejdstagerne i kontakt med en række skadelige gasser, herunder hydrogenperoxid, klor, ethylenoxid, formaldehyd, ammoniak, klordioxid og ozon. På grund af farerne ved hver af disse gasser bør områderne overvåges effektivt i alle faser af dekontamineringsprocessen, herunder før personalet kommer ind i området igen, under dekontamineringen og når personalet fjerner personlige værnemidler. I de områder, hvor dekontamineringskemikalier opbevares, kan faste gasdetektorer holde holdet opmærksom på eventuelle lækager, inden personalet går ind i opbevaringsområdet.

Vores løsninger

Det er stort set umuligt at eliminere disse gasfarer, så faste medarbejdere og entreprenører må stole på pålideligt gasdetekteringsudstyr for at beskytte dem. Gasdetektering kan leveres i bådefastogbærbarform. Vores bærbare gasdetektorer beskytter mod en lang række gasfarer, bl.a.T4x,Gasman, Gas-Pro,T4, ogDetective+. Vores fastmonterede gasdetektorer bruges i mange applikationer, hvor pålidelighed, driftssikkerhed og mangel på falske alarmer er afgørende for effektiv gasdetektering. Xgard Bright. Kombineret med en række af vores faste detektorer tilbyder vores kontrolpaneler til gasdetektering et fleksibelt udvalg af løsninger, der måler brændbare, giftige og iltgasser, rapporterer deres tilstedeværelse og aktiverer alarmer eller tilhørende udstyr. Gasmaster.

Hvis du vil vide mere om gasfarer i elindustrien, kan du besøge voresbranchesidefor at få flere oplysninger.

Betydningen af gasdetektion i elindustrien

Energibranchen er selve rygraden i vores industrielle og hjemlige verden og leverer vigtig energi til industri-, produktions-, erhvervs- og privatkunder over hele verden. Med inddragelse af fossile brændselsindustrier (olie, kul, LNG), elproduktion, distribution og salg af elektricitet, kerneenergi og vedvarende energi er sektoren for elproduktion afgørende for at dække den stigende efterspørgsel efter energi fra de nye vækstlande og en voksende verdensbefolkning.

Gasrisici i energisektoren

Gasdetektionssystemer er blevet installeret i stor udstrækning i kraftværksindustrien for at minimere potentielle konsekvenser ved at detektere gaseksponering, da de, der arbejder i denne industri, er udsat for en række forskellige gasrisici i kraftværker.

Kulilte

Transport og pulverisering af kul indebærer en høj risiko for forbrænding. Fint kulstøv bliver suspenderet i luften og er meget eksplosivt. Den mindste gnist, f.eks. fra anlægsudstyr, kan antænde støvskyen og forårsage en eksplosion, der opslæber mere støv, som på sin side eksploderer, og så videre i en kædereaktion. Kulkraftværker kræver nu certificering for brændbart støv ud over certificering for farlige gasser.

Kulkraftværker producerer store mængder kulilte (CO), som er både meget giftigt og brandfarligt og skal overvåges nøje. CO er en giftig bestanddel af ufuldstændig forbrænding og stammer fra lækager i kedelkapper og glødende kul. Det er vigtigt at overvåge CO i kultunneller, bunkere, tragter og tiprum samt at overvåge infrarødt detektion af brændbare gasser for at opdage forhold før en brand.

Brint

Brintbrændselsceller bliver mere og mere populære som alternativer til fossilt brændstof, men det er vigtigt at være opmærksom på farerne ved brint. Som alle brændstoffer er brint letantændeligt, og hvis det lækker, er der reel risiko for brand. Brint brænder med en lyseblå, næsten usynlig flamme, der kan forårsage alvorlige kvæstelser og alvorlig beskadigelse af udstyret. Derfor skal brint overvåges for at forhindre brande i tætningsoliesystemer, uplanlagte nedlukninger og for at beskytte personalet mod brand.

Desuden skal kraftværkerne have backup-batterier for at sikre, at kritiske kontrolsystemer fortsat fungerer i tilfælde af strømafbrydelser. Batterirummene genererer en betydelig mængde brint, og overvågning foretages ofte i forbindelse med ventilation. Traditionelle blysyrebatterier producerer brint, når de oplades. Disse batterier oplades normalt sammen, nogle gange i samme rum eller område, hvilket kan medføre en eksplosionsrisiko, især hvis rummet ikke er ordentligt ventileret.

Indtrængen i lukkede rum

Indtrængen i lukkede rum (CSE) anses ofte for at være en farlig type arbejde, der udføres inden for elproduktion. Det er derfor vigtigt, at adgangen kontrolleres strengt, og at der træffes detaljerede forholdsregler. Iltmangel, giftige og brandfarlige gasser er risici, der kan opstå under arbejde i lukkede rum, som aldrig bør betragtes som simpelt eller rutinepræget. Farerne ved arbejde i lukkede rum kan imidlertid forudsiges, overvåges og afbødes ved hjælp af bærbare gasdetektionsanordninger. Forordninger om begrænsede rum fra 1997. Godkendt kodeks for praksis, forskrifter og vejledning er for ansatte, der arbejder i lukkede rum, for dem, der beskæftiger eller uddanner sådanne personer, og for dem, der repræsenterer dem.

Vores løsninger

Det er stort set umuligt at eliminere disse gasfarer, så faste medarbejdere og entreprenører må stole på pålideligt gasdetekteringsudstyr for at beskytte dem. Gasdetektering kan leveres i bådefastogbærbarform. Vores bærbare gasdetektorer beskytter mod en lang række gasfarer, bl.a.T4x,Gasman,Tetra 3,Gas-Pro,T4, ogDetective+. Vores faste gasdetektorer bruges i mange applikationer, hvor pålidelighed, driftssikkerhed og mangel på falske alarmer er afgørende for effektiv gasdetektering, herunderXgard,Xgard Bright, XgardIQ og IRmax. Kombineret med en række af vores faste detektorer tilbyder vores kontrolpaneler til gasdetektering et fleksibelt udvalg af løsninger, der måler brændbare, giftige og iltgasser, rapporterer deres tilstedeværelse og aktiverer alarmer eller tilhørende udstyr, for kraftindustrien omfatter vores paneler Vortex og Gasmonitor.

Hvis du vil vide mere om gasfarer i elindustrien, kan du besøge voresbranchesidefor at få flere oplysninger.

Industrioversigt: Affald til energi

Affald til energiindustrien anvender flere forskellige affaldsbehandlingsmetoder. Kommunalt og industrielt fast affald omdannes til elektricitet og undertiden til varme til industriel forarbejdning og fjernvarmesystemer. Hovedprocessen er naturligvis forbrænding, men der anvendes undertiden mellemliggende trin som pyrolyse, forgasning og anaerob nedbrydning til at omdanne affaldet til nyttige biprodukter, som derefter anvendes til at generere strøm via turbiner eller andet udstyr. Denne teknologi vinder stor anerkendelse globalt set som en grønnere og renere form for energi end traditionel afbrænding af fossile brændstoffer og som et middel til at reducere affaldsproduktionen.

Typer af affald til energi

Forbrænding

Forbrænding er en affaldsbehandlingsproces, der indebærer forbrænding af energirige stoffer i affaldsmaterialer, typisk ved høje temperaturer på omkring 1000 grader C. Industrielle anlæg til affaldsforbrænding kaldes almindeligvis affaldsforbrændingsanlæg og er ofte store kraftværker i sig selv. Forbrænding og andre affaldsbehandlingssystemer med høj temperatur beskrives ofte som "termisk behandling". Under processen omdannes affaldet til varme og damp, som kan bruges til at drive en turbine til at generere elektricitet. Denne metode har i dag en effektivitet på ca. 15-29 %, men der er dog mulighed for forbedringer.

Pyrolyse

Pyrolyse er en anden affaldsbehandlingsproces, hvor nedbrydning af fast kulbrinteaffald, typisk plast, finder sted ved høje temperaturer uden ilt i en atmosfære af inerte gasser. Denne behandling foregår normalt ved eller over 500 °C, hvilket giver tilstrækkelig varme til at nedbryde de langkædede molekyler, herunder biopolymerer, til mere enkle kulbrinter med lavere masse.

Forgasning

Denne proces anvendes til at fremstille gasformigt brændstof fra tungere brændstoffer og fra affald, der indeholder brændbart materiale. Ved denne proces omdannes kulstofholdige stoffer ved høj temperatur til kuldioxid (CO2), kulilte (CO) og en lille mængde brint. Ved denne proces dannes der gas, som er en god kilde til brugbar energi. Denne gas kan derefter bruges til at producere elektricitet og varme.

Plasma lysbueforgasning

I denne proces bruges en plasmabrænder til at ionisere energirigt materiale. Der produceres syntesegas, som derefter kan bruges til at fremstille gødning eller til at generere elektricitet. Denne metode er mere en teknik til bortskaffelse af affald end et seriøst middel til at generere gas, idet den ofte bruger lige så meget energi som den gas, den producerer, kan levere.

Årsager til affald til energi

Da denne teknologi vinder stor anerkendelse globalt set med hensyn til affaldsproduktion og efterspørgslen efter ren energi.

  • Undgår metanemissioner fra deponeringsanlæg
  • Kompenserer for drivhusgasemissioner fra elproduktion med fossilt brændstof
  • Genvinder og genbruger værdifulde ressourcer, f.eks. metaller
  • Producerer ren, pålidelig grundbelastet energi og damp
  • Bruger mindre jord pr. megawatt end andre vedvarende energikilder
  • Bæredygtig og stabil vedvarende brændstofkilde (sammenlignet med vind og sol)
  • Destruerer kemisk affald
  • resulterer i lave emissionsniveauer, typisk langt under de tilladte niveauer
  • Katalytisk destruktion af nitrogenoxider (NOx), dioxiner og furaner ved hjælp af selektiv katalytisk reduktion (SCR)

Hvad er gasfarerne?

Der findes mange processer til at omdanne affald til energi, bl.a. biogasanlæg, affaldsudnyttelse, perkolatpulje, forbrænding og varmegenvinding. Alle disse processer udgør en gasfare for dem, der arbejder i disse miljøer.

I et biogasanlæg produceres der biogas. Denne dannes, når organiske materialer som f.eks. landbrugs- og madaffald nedbrydes af bakterier i et iltfattigt miljø. Det er en proces, der kaldes anaerob nedbrydning. Når biogassen er blevet opsamlet, kan den bruges til at producere varme og elektricitet til motorer, mikroturbiner og brændselsceller. Det er klart, at biogas har et højt indhold af metan samt et betydeligt indhold af svovlbrinte (H2S), og dette skaber flere alvorlige gasrisici. (Læs vores blog for at få flere oplysninger om biogas). Der er imidlertid en forhøjet risiko for brand og eksplosion, risiko for lukkede rum, kvælning, iltmangel og gasforgiftning, som regel fraH2Seller ammoniak (NH3). Arbejdstagere på et biogasanlæg skal have personlige gasdetektorer, der registrerer og overvåger brændbare gasser, ilt og giftige gasser somH2Sog CO.

I en affaldsindsamling er det almindeligt at finde den brandfarlige gas metan (CH4) og de giftige gasserH2S, CO og NH3. Det skyldes, at affaldsbunkerne er bygget flere meter under jorden, og at gasdetektorerne normalt er monteret højt oppe i områderne, hvilket gør det vanskeligt at servicere og kalibrere dem. I mange tilfælde er et prøvetagningssystem en praktisk løsning, da luftprøver kan bringes til et praktisk sted og måles.

Perkolat er en væske, der løber ud fra et område, hvor affaldet er indsamlet, og hvor perkolatpuljer udgør en række gasrisici. Disse risici omfatter risikoen for brandfarlig gas (eksplosionsrisiko),H2S(gift, korrosion), ammoniak (gift, korrosion), CO (gift) og ugunstige iltniveauer (kvælning). Pulje af perkolat og passager, der fører til puljen af perkolat, som kræver overvågning af CH4,H2S, CO, NH3, ilt (O2) ogCO2. Der bør placeres forskellige gasdetektorer langs vejene til perkolatbassinet med udgang til eksterne kontrolpaneler.

Forbrænding og varmegenvinding kræver detektion afO2 og de giftige gasser svovldioxid (SO2) og CO. Disse gasser udgør alle en trussel for dem, der arbejder i kedelhusområder.

En anden proces, der er klassificeret som en gasfare, er en luftskrubber. Processen er farlig, da røggassen fra forbrænding er meget giftig. Det skyldes, at den indeholder forurenende stoffer som f.eks. kvælstofdioxid (NO2), SO2, hydrogenklorid (HCL) og dioxin. NO2 og SO2 er vigtige drivhusgasser, mens HCL alle disse her nævnte gastyper er skadelige for menneskers sundhed.

Hvis du vil læse mere om affald til energiindustrien, kan du besøge vores brancheside.

En introduktion til olie- og gasindustrien 

Olie- og gasindustrien er en af de største industrier i verden og yder et betydeligt bidrag til den globale økonomi. Denne enorme sektor er ofte opdelt i tre hovedsektorer: opstrøms-, mellem- og nedstrømssektoren. Hver sektor kommer med sine egne unikke gasfarer.

Opstrøms

Opstrømssektoren i olie- og gasindustrien, der undertiden kaldes efterforskning og produktion (eller E&P), beskæftiger sig med at finde steder til olie- og gasudvinding og den efterfølgende boring, udvinding og produktion af råolie og naturgas. Olie- og gasproduktion er en utrolig kapitalintensiv industri, der kræver brug af dyrt maskinudstyr og højt kvalificeret arbejdskraft. Opstrømssektoren er meget omfattende og omfatter både onshore- og offshore-boringer.

Den største gasfare, som man støder på i olie- og gasindustrien, er svovlbrinte (H2S), en farveløs gas, der er kendt for sin tydelige lugt af råddent æg.H2Ser en meget giftig, brandfarlig gas, som kan have skadelige virkninger på vores helbred og føre til bevidstløshed og endog døden ved høje koncentrationer.

Crowcons løsning til detektering af hydrogensulfid kommer i form af XgardIQen intelligent gasdetektor, der øger sikkerheden ved at minimere den tid, operatørerne skal bruge i farlige områder. XgardIQ fås med H2S-sensortil høje temperaturerder er specielt designet til de barske miljøer i Mellemøsten.

Vadested

Midstream-sektoren i olie- og gasindustrien omfatter oplagring, transport og forarbejdning af råolie og naturgas. Transporten af råolie og naturgas foregår både over land og til søs, hvor store mængder transporteres i tankskibe og skibsfartøjer. På land er de anvendte transportmetoder tankskibe og rørledninger. Udfordringerne inden for mellemledssektoren omfatter, men er ikke begrænset til, opretholdelse af opbevarings- og transportbeholdernes integritet og beskyttelse af de arbejdstagere, der er involveret i rengøring, rensning og påfyldning.

Overvågning af lagertanke er afgørende for at sikre arbejdstagernes og maskinernes sikkerhed.

Nedstrøms

Nedstrømssektoren omfatter raffinering og forarbejdning af naturgas og råolie samt distribution af færdigprodukter. Dette er den fase af processen, hvor disse råmaterialer omdannes til produkter, som anvendes til en række forskellige formål, f.eks. til brændstof til køretøjer og opvarmning af boliger.

Raffineringsprocessen for råolie er generelt opdelt i tre grundlæggende trin: separation, konvertering og behandling. Naturgasbehandling omfatter adskillelse af de forskellige kulbrinter og væsker for at fremstille gas af "rørledningskvalitet".

De gasfarer, der er typiske inden for downstream-sektoren, er hydrogensulfid, svovldioxid, brint og en lang række giftige gasser. Crowcons Xgard og Xgard Bright fastmonterede detektorer tilbyder begge en bred vifte af sensormuligheder til at dække alle de gasfarer, der findes i denne industri. Xgard Bright er også tilgængelig med den næste generation af MPS™-sensortil detektering af over 15 brændbare gasser i én detektor. Der fås også personlige monitorer til både en og flere gasser for at sikre medarbejdernes sikkerhed i disse potentielt farlige miljøer. Disse omfatter Gas-Pro og T4xmed Gas-Pro , der understøtter 5 gasser i en kompakt og robust løsning.

Hvorfor udledes der gas i forbindelse med cementproduktion?

Hvordan fremstilles cement?

Beton er et af de vigtigste og mest almindeligt anvendte materialer i det globale byggeri. Beton anvendes i vid udstrækning til opførelse af både bolig- og erhvervsbygninger, broer, veje og meget mere.

Den vigtigste komponent i beton er cement, et bindemiddel, som binder alle de andre komponenter i beton (som regel grus og sand) sammen. Der anvendes mere end 4 mia. tons cement på verdensplan hvert år., hvilket illustrerer den globale byggeindustris enorme omfang.

Fremstilling af cement er en kompleks proces, der starter med råmaterialer, herunder kalksten og ler, som placeres i store ovne på op til 120 m længde, der opvarmes til op til 1.500 °C. Når de opvarmes ved så høje temperaturer, sker der kemiske reaktioner, som får disse råmaterialer til at smelte sammen og danne cement.

Som det er tilfældet med mange andre industrielle processer, er cementproduktion ikke uden farer. Ved produktionen af cement kan der frigives gasser, som er skadelige for arbejdstagerne, lokalsamfundene og miljøet.

Hvilke gasfarer er der ved cementproduktion?

De gasser, der normalt udledes fra cementfabrikker, er kuldioxid (CO2), nitrogenoxider (NOx) og svovldioxid (SO2), medCO2 tegner sig for størstedelen af emissionerne.

Svovldioxiden i cementfabrikker stammer generelt fra de råmaterialer, der anvendes i cementproduktionsprocessen. Den største gasfare, som man skal være opmærksom på, er kuldioxid, idet cementindustrien er ansvarlig for en massiv 8% af den globaleCO2 emissioner.

Størstedelen af kuldioxidemissionerne stammer fra en kemisk proces, der kaldes kalcinering. Dette sker, når kalksten opvarmes i ovnene, hvilket får den til at blive nedbrudt tilCO2 og calciumoxid. Den anden hovedkilde tilCO2 er forbrændingen af fossile brændstoffer. De ovne, der anvendes til cementproduktion, opvarmes generelt med naturgas eller kul, hvilket tilføjer endnu en kilde til kuldioxid ud over den kuldioxid, der opstår ved kalcinering.

Påvisning af gas i cementproduktionen

I en industri, der er en stor producent af farlige gasser, er detektion nøglen. Crowcon tilbyder et bredt udvalg af både faste og bærbare detektionsløsninger.

Xgard Bright er vores adresserbare fastpunktsgasdetektor med display, der giver nem betjening og reducerede installationsomkostninger. Xgard Bright har muligheder for detektering af kuldioxid og svovldioxidsom er de mest problematiske gasser ved cementblanding.

Til bærbar gasdetektering er GasmanDet robuste, bærbare og lette design gør den til den perfekte enkeltgasløsning til cementproduktion, og den fås i enCO2-version til sikre områder, der måler 0-5 % kuldioxid.

For øget beskyttelse kan Gas-Pro Multigasdetektoren kan udstyres med op til 5 sensorer, herunder alle de mest almindelige i cementproduktion, CO2SO2 og NO2.