Landbrugs- og landbrugssektoren spiller en uerstattelig rolle i vores liv og leverer hver dag en række afgrøder, frugter, grøntsager, mejeriprodukter og kødprodukter til vores borde og virksomheder. På grund af de involverede processer er denne industri imidlertid også konfronteret med regelmæssige risici for giftige gasser. Svovlbrinte (H2S) er et særligt problem, og der findes giftige niveauer på en række bedrifter, herunder i gyllebeholdere og spildevand.
Ud over H2S er det metan, kuldioxid og lattergasemissioner, der gør landbrugs- og landbrugssektoren, især husdyrbrug, til en stor bidragyder til de globale drivhusgasemissioner. Farlige gasser kan findes i og udledes fra siloer, gødningslagre, anaerobe rådnetanke, kornbeholdere og ukorrekt ventilerede stalde for blot at nævne nogle få. Alle disse kan, hvis de ikke overvåges og opdages, forårsage skade på mennesker, husdyr og miljøet på både lang og kort sigt.
Ud over at forsøge at bruge mindre farlige, alternative materialer i landbrugs- og jordbrugsprocesser er det op til dem i sektoren at implementere pålideligt og robust overvågnings- og gasdetekteringsudstyr for at holde sig ajour med gasniveauerne i hvert miljø. Ved hjælp af disse oplysninger er det meget lettere at kontrollere de nævnte stoffer og gasser.
Beskrivelse
Den farveløse og lugtfri metan (CH4), er en brændbar gas og kommer fra den anaerobe nedbrydningsproces af organisk materiale. Afhængigt af opbevaring og håndtering af gødning, som undergår anaerob nedbrydning over lange perioder, varierer koncentrationen af de gasser, der produceres. Dårligt ventilerede rum og højere temperaturer kan øge mængden af udledt metan. Hvis der mangler luftgennemstrømning, som f.eks. i overdækkede bygninger og stalde, kan metanniveauerne opbygges, blive fanget og forårsage eksplosioner. Men hvis det opbevares sikkert, kan det bruges som brændstof til landbrugsudstyr og motorer.
Hydrogensulfid (H2S), som kan findes i en række landbrugsprocesser i forbindelse med produktion og forbrug af biogas, er en risiko, fordi den forhindrer ilt i at blive transporteret til kroppens vitale organer og væv. Den kemiske kvælningsgas kommer igen fra anaerob nedbrydning af organiske materialer, som f.eks. gødning, og er velkendt for sin lugt af rådne æg. Men højere koncentrationer af gassen hæmmer lugtesansen og gør den umulig at opdage for de menneskelige sanser, hvilket øger faren.
Ammoniak (NH3) findes i animalsk affald og kan spredes og udledes yderligere ved udbringning af gylle på landbrugsjord. Det er en farveløs gas med en skarp lugt, som teknisk set opstår ved nedbrydning af kvælstofforbindelser i animalsk affald. Den er skadelig for både menneskers og husdyrs sundhed, da den kan forårsage luftvejssygdomme hos husdyr og øjenirritation, blindhed, lungeskader samt skader på næse og hals og endda dødsfald hos mennesker. Dårlig ventilation forværrer de skader, som denne gas forårsager.
Kuldioxid produceres naturligt i atmosfæren, men niveauerne øges faretruende gennem landbrugs- og landbrugsprocesser. CO2, som er farveløst og lugtløst, udledes fra landbrugsudstyr, afgrøde- og husdyrproduktion og andre landbrugsprocesser. CO2 kan samle sig i visse områder, f.eks. i affaldstanke og siloer, hvilket medfører, at luftens ilt fortrænges og øger risikoen for kvælning for dyr og mennesker. Forseglede siloer, affalds- og kornlagre er særligt farlige, da CO2 kan ophobes her og føre til, at de er uegnede for mennesker uden ekstern lufttilførsel.
Nitrogendioxid (NO2), en af de meget reaktive nitrogenoxidgrupper, kan i værste fald forårsage pludselig død ved indtagelse, selv ved kortvarig eksponering. Denne gas forårsager kvælning og udledes fra siloer efter specifikke kemiske reaktioner i plantemateriale. Den kan kendes på sin blege lugt og har tendens til at skabe en rødbrun tåge. Da det samler sig over visse overflader, kan det løbe ind i områder med husdyr gennem siloslisker og udgør derfor en reel fare for mennesker og dyr i nærheden. Det kan også påvirke lungefunktionen, forårsage indre blødninger og vedvarende åndedrætsproblemer.
I Storbritannien er Control of Substances Hazardous to Health (kontrol af sundhedsskadelige stoffer) en forordning, der er relevant for alle sektorer, hvor de ansatte regelmæssigt udsættes for en række skadelige kemikalier. Dette gælder i lige så høj grad som i landbrugs- og landbrugssektoren, hvor arbejdstagerne kommer i kontakt med rengøringsmidler, desinfektionsmidler, pesticider, gødningsstoffer, herunder ammoniumnitrat og veterinærmedicin. COSHH giver arbejdsgiverne vejledning og retningslinjer for overholdelse af reglerne for at beskytte arbejdstagerne mod disse farer.
Storbritanniens kodeks for god landbrugspraksis (COGAP) til reduktion af ammoniakemissioner blev skabt af DEFRA i samarbejde med landbrugssektoren. Den beskriver de skridt, der skal tages for at reducere ammoniakudledningen inden for den givne tidsramme: 8 % i 2020 og 16 % i 2030. De skridt, der skal tages, omfatter den bedste måde at opbevare og anvende organisk gødning på, måder at anvende kunstgødning på og måder at ændre husdyrenes kost og opstaldning på.
I EU har Europa-Kommissionen lanceret en række direktiver og ordninger for at regulere sikkerheden i landbrugssektoren i medlemsstaterne. Det drejer sig bl.a. om EU-forordning 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer og EU-forordning 668/2014 om, hvordan EU-forordning 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer skal anvendes.
