Landbrugs- og landbrugssektoren spiller en uerstattelig rolle i vores liv og leverer hver dag en række afgrøder, frugter, grøntsager, mejeriprodukter og kødprodukter til vores borde og virksomheder. På grund af de involverede processer er denne industri imidlertid også konfronteret med regelmæssige risici for giftige gasser. Svovlbrinte (H2S) er et særligt problem, og der findes giftige niveauer på en række bedrifter, herunder i gyllebeholdere og spildevand.
Ud over H2S er det metan, kuldioxid og lattergasemissioner, der gør landbrugs- og landbrugssektoren, især husdyrbrug, til en stor bidragyder til de globale drivhusgasemissioner. Farlige gasser kan findes i og udledes fra siloer, gødningslagre, anaerobe rådnetanke, kornbeholdere og ukorrekt ventilerede stalde for blot at nævne nogle få. Alle disse kan, hvis de ikke overvåges og opdages, forårsage skade på mennesker, husdyr og miljøet på både lang og kort sigt.
Ud over at forsøge at anvende mindre farlige, alternative materialer i landbrugs- og landbrugsprocesser er det op til dem i sektoren at implementere pålideligt og robust overvågnings- og gasdetektionsudstyr for at holde sig ajour med gasniveauerne i hvert miljø. Ved hjælp af disse oplysninger er det meget lettere at kontrollere de pågældende stoffer og gasser.
Beskrivelse
Den farveløse og lugtfri metan (CH4), er en brændbar gas og stammer fra anaerob nedbrydning af organisk materiale. Koncentrationerne af de producerede gasser varierer alt efter opbevaring og forvaltning af gødning, som gennemgår anaerob nedbrydning i lange perioder. Dårligt ventilerede rum og højere temperaturer kan øge mængden af metan, der udledes. Hvis der er mangel på luftstrøm, f.eks. i overdækkede bygninger og stalde, kan metanindholdet ophobes, blive fanget og forårsage eksplosioner. Hvis det opbevares sikkert, kan det dog anvendes som brændstof til landbrugsudstyr og motorer.
Svovlbrinte (H2S), som kan findes i en række landbrugsprocesser i forbindelse med produktion og forbrug af biogas, udgør en risiko, fordi det forhindrer ilten i at blive transporteret til kroppens vitale organer og væv. Det kemiske kvælningsmiddel stammer igen fra anaerob nedbrydning af organiske materialer, som f.eks. gødning, og er kendt for sin lugt af rådne æg. Højere koncentrationer af gassen hæmmer imidlertid lugtesansen, hvilket gør den uopdagelig for de menneskelige sanser og øger faren.
Ammoniak (NH3) , findes i animalsk affald og kan spredes og udledes yderligere gennem gylleudbringning på landbrugs- og landbrugsjord. Det er karakteristisk en farveløs gas med en skarp lugt og opstår teknisk set ved nedbrydning af kvælstofforbindelser i animalsk affald. Det er skadeligt for menneskers sundhed og for husdyrenes velfærd, da det kan forårsage luftvejssygdomme hos husdyrene og øjenirritation, blindhed, lungeskader samt skader på næse og hals og endog døden hos mennesker. Dårlig ventilation øger de skader, som denne gas forårsager.
Kuldioxid produceres naturligt i atmosfæren, men niveauerne øges faretruende gennem landbrugs- og landbrugsprocesser. CO2, som er farveløst og lugtløst, udledes fra landbrugsudstyr, afgrøde- og husdyrproduktion og andre landbrugsprocesser. CO2 kan samle sig i visse områder, f.eks. i affaldstanke og siloer, hvilket medfører, at luftens ilt fortrænges og øger risikoen for kvælning for dyr og mennesker. Forseglede siloer, affalds- og kornlagre er særligt farlige, da CO2 kan ophobes her og føre til, at de er uegnede for mennesker uden ekstern lufttilførsel.
Nitrogendioxid (NO2), der er en af de meget reaktive nitrogenoxider, kan i værste fald forårsage pludselig død ved indtagelse, selv ved kortvarig eksponering. Denne gas forårsager kvælning og udledes fra siloer efter specifikke kemiske reaktioner af plantemateriale. Den kan genkendes på sin blegemiddellignende lugt og har tendens til at skabe en rødbrun tåge. Da den samler sig over visse overflader, kan den løbe ind i områder med husdyr gennem silorutsene og udgør derfor en reel fare for mennesker og dyr i nærheden. Det kan også påvirke lungefunktionen, forårsage indre blødninger og vedvarende åndedrætsbesvær.
I Storbritannien er Control of Substances Hazardous to Health (kontrol af sundhedsskadelige stoffer) en forordning, der er relevant for alle sektorer, hvor de ansatte regelmæssigt udsættes for en række skadelige kemikalier. Dette gælder i lige så høj grad som i landbrugs- og landbrugssektoren, hvor arbejdstagerne kommer i kontakt med rengøringsmidler, desinfektionsmidler, pesticider, gødningsstoffer, herunder ammoniumnitrat og veterinærmedicin. COSHH giver arbejdsgiverne vejledning og retningslinjer for overholdelse af reglerne for at beskytte arbejdstagerne mod disse farer.
Det Forenede Kongeriges kodeks for god landbrugspraksis (COGAP) for reduktion af ammoniakemissioner blev udarbejdet af DEFRA i samarbejde med landbrugssektoren. Den beskriver de skridt, der skal tages for at reducere ammoniakemissionerne inden for den givne tidsramme på 8 % inden 2020 og 16 % inden 2030. De skridt, der skal tages, omfatter den bedste måde at opbevare og anvende organisk gødning på, måder at anvende kunstgødning på og måder at ændre kost og staldforhold for husdyrene på.
I EU har Europa-Kommissionen lanceret en række direktiver og ordninger for at regulere sikkerheden i landbrugssektoren i medlemsstaterne. Det drejer sig bl.a. om EU-forordning 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer og EU-forordning 668/2014 om, hvordan EU-forordning 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer skal anvendes.