De, der ejer et destilleri, eller som er involveret i ledelsen og driften af et destilleri, vil forstå vigtigheden af at være opmærksom på og sikre beskyttelse mod de farlige dampe, der genereres i disse typer miljøer.
Den risiko, der er forbundet med fremstillingen af alkohol, indebærer et stort produktionsudstyr, som kan være potentielt skadeligt, både i forbindelse med driften og på grund af de røg og dampe, der kan blive udsendt til atmosfæren og efterfølgende påvirke miljøet.
Destilleriejere bør have en proaktiv tilgang til den daglige drift, især når det gælder om at minimere risikoen for indtagelse af skadelige og giftige gasser, der genereres i de daglige aktiviteter.
Når man sørger for sikkerhed i hele virksomheden, beskytter man ikke kun medarbejderne mod de forskellige risici i deres miljø, man sikrer også, at organisationen overholder de relevante retningslinjer og regler for grænseværdier for emissioner.
Beskrivelse
Den største brændbare fare i destillerier og bryggerier er de dampe, der produceres af ethanol. Med kapacitet til at blive udledt fra lækager i tanke, fade, overførselspumper, rør og fleksible slanger er ethanoldampe en meget reel brand- og eksplosionsfare for dem, der arbejder i destilleriindustrien. Når gassen og dampen først er sluppet ud i atmosfæren, kan den hurtigt opbygges og udgøre en fare for medarbejdernes helbred. Det er dog værd at bemærke, at den koncentration, der skal til for at skade medarbejdernes helbred, skal være meget høj. Med dette i tankerne er den største risiko ved ethanol i luften risikoen for eksplosion. Dette faktum forstærker vigtigheden af gasdetektionsudstyr til at genkende og afhjælpe eventuelle lækager med det samme for at undgå katastrofale konsekvenser.
Brugen af nitrogen i destillations- og bryggeprocessen svarer til brugen af CO2 for at beskytte mod iltning, forbedre smag og aroma og forlænge slutproduktets levetid. Der er dog risici forbundet med brugen, idet gas kan samle sig i bunden af tankene, og rester kan lække ud og udgøre en fare. Da disse farer er almindelige, er det vigtigt for destillerier at investere i et pålideligt gasdetekteringssystem, der kan advare medarbejderne om disse lækage- og spildfarer, eller som har kapacitet til automatisk at aktivere ventilationssystemer.
Regelmæssig vedligeholdelse for at teste for rester og kondensdannelse er også afgørende for at kontrollere, at uønskede kemikalier og væsker ikke samles. Brugen af flydende nitrogen udgør også en fare for dem, der arbejder i destillationssektoren, og bør derfor kun anvendes i et godt ventileret område med iltmonitorer. Ekspansionsprocessen af nitrogen fra væske til gas bruges ofte til at fjerne ilt fra beholdere, men hvis der sker en lækage på dette tidspunkt, er der risiko for kvælning og endog død. Korrekt gasdetektion og overvågning i disse områder er en solid måde at beskytte arbejdstagerne mod disse risici på.
Der skal kuldioxid til for at skabe alkohol. Under produktionsprocessen omdannes kulhydrater som stivelse og sukker gennem gæring. Gæren indtager kulhydraterne, og kuldioxid opstår som en lugtfri, farveløs og giftig gas, hvis egenskaber betyder, at den er svær at identificere, og hvis den ikke opdages, kan den have utroligt skadelige virkninger på menneskers sundhed. Afhængigt af antallet af ppm kan CO2 forårsage koncentrationsproblemer, åndedrætsbesvær, hovedpine, træthed, tinnitus, sløret syn og bevidsthedstab. Ved de højeste niveauer af indtagelse kan kvælning og død forekomme. Ved at sikre korrekt udluftning af gæringsområder og implementere pålideligt gasdetekteringsudstyr kan de ansatte i sektoren forhindre kuldioxidforgiftning og beskytte deres medarbejderes helbred.
I den første del af destillations- og brygningsprocessen, som omfatter håndtering, opbevaring og maling af maltkorn, dannes der støv. Dette støv er brandfarligt og kan være farligt, hvis der ikke er et udsugningssystem til at fjerne støvet fra luften. En anden måde at undgå risikoen ved dette støv på er at reducere de potentielle antændelseskilder i den brændbare atmosfære. Potentielle kilder er bl.a. åben ild, skære- og svejsebrænder, gnister fra statiske, elektriske og mekaniske kilder, varme overflader, varme fra friktion og strålevarme.
ATEX og IECEX er de certificeringer, der styrer de elektriske styringer og instrumenter, der bruges i destillerisektoren. Det er vigtigt at sikre, at det udstyr, du implementerer, har den branchespecifikke certificering, som opfylder de relevante sikkerhedstærskler og derfor vil beskytte miljøet og medarbejderne i det mod de fremherskende risikofaktorer.
IECEx er et certificeringssystem, der anvendes internationalt, og som regulerer gyldigheden og sikkerheden af udstyr, der anvendes i eksplosive atmosfærer. Specifikationerne og standarderne for certifikatet er styret af den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC).
ATEX-certificering er afledt af de to europæiske direktiver, der regulerer pålideligheden og egnetheden af udstyr, der anvendes i farlige miljøer. ATEX-direktivet kaldes også det europæiske direktiv 2014/34/EU.
Ud over at sikre, at det valgte udstyr opfylder de relevante standarder, skal destillationsvirksomhederne også sikre, at lovgivningen om gasemissioner, lovbestemte grænseværdier og arbejdstagernes sundhed på arbejdspladsen overholdes. ATEX-direktivet 1999/92/EF og de britiske DSEAR 2002-forordninger kræver, at arbejdsgiverne sikrer, at arbejdspladserne er sikre mod brand- og eksplosionsrisici. De dækker tre grundlæggende forventninger: at der ikke må være en brandfarlig atmosfære, men at man i så fald skal undgå antændelse, og i det uheldige tilfælde af antændelse skal man undgå, at nogen af de involverede personer kommer til skade.
