Energibranchen er selve rygraden i vores industrielle og hjemlige verden og leverer vigtig energi til industri-, produktions-, erhvervs- og privatkunder over hele verden. Sektoren omfatter fossile brændselsindustrier (olie, kul, LNG), elproduktion, distribution og salg af elektricitet, kerneenergi og vedvarende energi.
Energibranchen tiltrækker meget store investeringer på verdensplan. Det skyldes, at de udviklede lande ønsker at opgradere deres aldrende flåder og gå over til andre brændstofkilder. Samtidig fortsætter ekspansionen i udviklingslandene for at imødekomme den stigende efterspørgsel, der skyldes befolkningstilvæksten.
Typiske processer og tilhørende problemer med gasdetektering
Produktionen af elektricitet begynder med påfyldning af brændstof i et kraftværk. Brændstoffet brændes i en kæmpe ovn, og der frigives varmeenergi. I kedlen strømmer varmen fra ovnen rundt i rør, der er fyldt med koldt vand. Varmen koger vandet og omdanner det til damp under højt tryk. Den opvarmede damp strømmer under højt tryk rundt om et turbinehjul, hvis blade begynder at dreje, når dampen strømmer forbi.
Turbinen er forbundet med en aksel til en generator, så generatoren drejer rundt sammen med turbinebladene. Når den drejer rundt, bruger generatoren den kinetiske energi fra turbinen til at lave elektricitet. Det kogende varme vand fra dampturbinen afkøles i en kondensator (som er en form for varmeveksler) og sprøjtes derefter ind i gigantiske køletårne, hvorefter det pumpes tilbage til genbrug.
Transport og pulverisering af kul indebærer en høj risiko for forbrænding. Fint kulstøv bliver suspenderet i luften og er meget eksplosivt. Den mindste gnist, f.eks. fra anlægsudstyr, kan antænde støvskyen og forårsage en eksplosion, der opslæber mere støv, som på sin side eksploderer, og så videre i en kædereaktion. Kulkraftværker kræver nu certificering for brændbart støv ud over certificering for farlige gasser.
Kulkraftværker producerer store mængder kulmonoxid (CO), som er både meget giftigt og brandfarligt og skal overvåges nøje. CO er en giftig bestanddel af ufuldstændig forbrænding og stammer fra lækager i kedelkapper og glødende kul. Det er vigtigt at overvåge CO i kultunneller, bunkere, tragter og tiprum samt at overvåge infrarødt detektering af brændbare gasser for at opdage forhold før en brand.
Brint skal overvåges for at forhindre brande i tætningsoliesystemet, uplanlagte nedlukninger og for at beskytte personalet mod brand. Brint brænder med en lyseblå, næsten usynlig flamme, som kan forårsage alvorlige kvæstelser og alvorlig beskadigelse af udstyret.
Desuden skal kraftværkerne have backup-batterier for at sikre, at kritiske kontrolsystemer fortsat fungerer i tilfælde af strømafbrydelser. Batterirummene genererer en betydelig mængde brint, og overvågning foretages ofte i forbindelse med ventilation.
Tilsætning af desinficerende kemikalier til køletårnets reservoir skal forhindre ophobning af mikroorganismer. Der doseres også ammoniak for at opretholde en optimal pH-værdi i systemet. Klor, ozon og ammoniak er stærkt giftige gasser og bør overvåges i tilfælde af lækager. Der er behov for overvågning af lækager i områderne for opbevaring og dosering af kemikalier.
Selv om SF6 ikke er giftigt, anses det for at være den værste drivhusgas, da det har en levetid i atmosfæren på over 1.000 år. Anvendelse og oplagring af SF6 (og andre fluorholdige drivhusgasser, ofte kaldet F-gasser) er reguleret i USA og EU. SF6 er også dyrt, så enhver udsivning medfører ineffektivitet i driften og højere driftsomkostninger.
