Betydningen af gasdetektion i den medicinske og sundhedsmæssige sektor

Behovet for gasdetektering i den medicinske sektor og sundhedssektoren er måske ikke så udbredt uden for branchen, men behovet er der ikke desto mindre. Da patienter på tværs af en række områder modtager en række forskellige behandlinger og medicinske terapier, der involverer brug af kemikalier, er behovet for nøjagtig overvågning af de gasser, der anvendes eller udsendes i denne proces, meget vigtigt for at sikre en fortsat sikker behandling. For at beskytte både patienterne og naturligvis sundhedspersonalet selv er det et must at implementere nøjagtigt og pålideligt overvågningsudstyr for at beskytte både patienterne og naturligvis sundhedspersonalet selv.

Programmer

I sundhedssektoren og på hospitaler kan der forekomme en række potentielt farlige gasser på grund af det medicinske udstyr og apparatur, der anvendes. Der anvendes også skadelige kemikalier til desinfektions- og rengøringsformål på sygehusets arbejdsflader og i medicinsk udstyr. Potentielt farlige kemikalier kan f.eks. anvendes som konserveringsmiddel til vævsprøver, f.eks. toluen, xylen eller formaldehyd. Anvendelsesområder omfatter:

  • Overvågning af åndedrætsgasser
  • Kølerrum
  • Generatorer
  • Laboratorier
  • Opbevaringsrum
  • Operationssale
  • Præhospital redning
  • Positiv luftvejstrykbehandling
  • Behandling med højflow-næsekanyle
  • Intensivafdelinger
  • Postanæstesiafdeling

Gaz Farer

Iltberigelse på hospitalsafdelinger

I lyset af den verdensomspændende pandemi COVID-19 har sundhedspersonalet erkendt behovet for mere ilt på hospitalsafdelingerne på grund af det stigende antal respiratorer, der er i brug. Iltsensorer er afgørende, især på intensivafdelinger, da de informerer klinikeren om, hvor meget ilt der tilføres patienten under ventilationen. Dette kan forebygge risikoen for hypoxi, hypoxæmi eller ilttoksicitet. Hvis iltsensorerne ikke fungerer, som de skal, kan de slå alarm regelmæssigt, skal udskiftes og kan desværre endda føre til dødsfald. Denne øgede brug af ventilatorer beriger også luften med ilt og kan øge risikoen for forbrænding. Der er behov for at måle iltindholdet i luften ved hjælp af et fast gasdetektionssystem for at undgå usikre niveauer i luften.

Carbondioxid

Overvågning af kuldioxidniveauet er også påkrævet i sundhedssektoren for at sikre et sikkert arbejdsmiljø for fagfolk og for at beskytte de patienter, der behandles. Kuldioxid anvendes inden for et væld af medicinske og sundhedsmæssige procedurer, fra minimalt invasive operationer, såsom endoskopi, artroskopi og laparoskopi, kryoterapi og anæstesi.CO2 anvendes også i kuvøser og laboratorier, og da det er en giftig gas, kan den forårsage kvælning. ForhøjedeCO2-niveauer i luften, som udledes af visse maskiner, kan skade personer i omgivelserne og sprede patogener og vira.CO2-detektorer i sundhedssektoren kan derfor forbedre ventilationen, luftstrømmen og alles velbefindende.

Flygtige organiske forbindelser (VOC'er)

En række VOC'er kan findes på hospitaler og i sundhedsvæsenet og kan skade dem, der arbejder og behandles i disse miljøer. VOC'er som f.eks. alifatiske, aromatiske og halogenerede kulbrinter, aldehyder, alkoholer, ketoner, ethere og terpener, for blot at nævne nogle få, er blevet målt i hospitalsmiljøer og stammer fra en række specifikke områder, herunder receptionshaller, patientværelser, sygepleje, plejeafdelinger efter anæstesi, parasitologiske og mykologiske laboratorier og desinfektionsenheder. Selv om det stadig er på forskningsstadiet med hensyn til deres udbredelse i sundhedssektoren, er det klart, at indtagelse af VOC'er har negative virkninger på menneskers sundhed, f.eks. irritation af øjne, næse og hals, hovedpine og tab af koordination, kvalme og skader på lever, nyrer og centralnervesystemet. Nogle VOC'er, især benzen, er kræftfremkaldende. Det er derfor et must at indføre gasdetektion for at beskytte alle mod skader.

Gassensorer bør derfor anvendes på PACU, ICU, EMS, præhospital redning, PAP-terapi og HFNC-terapi til at overvåge gasniveauerne i en række apparater, herunder respiratorer, iltkoncentratorer, iltgeneratorer og anæstesiapparater.

Standarder og certificeringer

Care Quality Commission (CQC ) er den organisation i England, der regulerer kvaliteten og sikkerheden af den pleje, der leveres inden for alle sundheds-, læge-, social- og sundhedsvæsenets og frivillige plejeområder i hele landet. Kommissionen giver oplysninger om bedste praksis for tildeling af ilt til patienter og korrekt måling og registrering af niveauer, opbevaring og uddannelse i brugen af denne og andre medicinske gasser.

Det britiske tilsynsorgan for medicinske gasser er MHRA (Medicines and Healthcare products Regulatory Agency). Det er et forvaltningsorgan under Department of Health and Social Care (DHSC), der sikrer befolkningens og patienternes sundhed og sikkerhed gennem regulering af lægemidler, sundhedsprodukter og medicinsk udstyr i sektoren. De fastsætter passende standarder for sikkerhed, kvalitet, ydeevne og effektivitet og sikrer, at alt udstyr anvendes sikkert. Alle virksomheder, der fremstiller medicinske gasser, skal have en producenttilladelse udstedt af MHRA.

I USA regulerer Food and Drug Association (FDA) certificeringsprocessen for fremstilling, salg og markedsføring af bestemte medicinske gasser. I henhold til afsnit 575 fastslår FDA, at enhver, der markedsfører en medicinsk gas til brug som lægemiddel til mennesker eller dyr uden en godkendt ansøgning, overtræder de fastsatte retningslinjer. De medicinske gasser, der kræver certificering, omfatter ilt, kvælstof, lattergas, kuldioxid, helium, kulilte og medicinsk luft.

Hvis du vil vide mere om farerne i medicinal- og sundhedssektoren, kan du besøge vores brancheside for at få flere oplysninger.

Ballongassikkerhed: Farerne ved helium og kvælstof 

Ballongas er en blanding af helium og luft. Ballongas er sikkert, når det bruges korrekt, men du bør aldrig bevidst indånde gassen, da den er kvælende og kan medføre helbredskomplikationer. Ligesom andre kvælningsmidler optager heliumet i ballongas en del af det volumen, som luft normalt optager, hvilket forhindrer luften i at blive brugt til at holde ild i gang eller til at holde organer i gang.

Der findes andre kvælningsmidler, der anvendes i industrielle applikationer. For eksempel er brugen af nitrogen blevet næsten uundværlig i mange industrielle fremstillings- og transportprocesser. Selv om der er mange anvendelsesmuligheder for nitrogen, skal det håndteres i overensstemmelse med de industrielle sikkerhedsforskrifter. Kvælstof bør behandles som en potentiel sikkerhedsrisiko uanset omfanget af den industrielle proces, hvor det anvendes. Kuldioxid anvendes almindeligvis som kvælningsmiddel, især i brandslukningssystemer og i visse brandslukkere. På samme måde er helium ubrændbart og ugiftigt og reagerer ikke med andre grundstoffer under normale forhold. Det er dog vigtigt at vide, hvordan man håndterer helium korrekt, da en misforståelse kan føre til fejlbedømmelser, som kan resultere i en dødelig situation, da helium anvendes i mange dagligdags situationer. Som det er tilfældet med alle gasser, er det vigtigt at passe og håndtere heliumbeholdere korrekt.

Hvilke farer er der?

Når du indånder helium, bevidst eller ubevidst, fortrænger det luft, som til dels er ilt. Det betyder, at når du indånder, er den ilt, der normalt ville være til stede i dine lunger, blevet erstattet med helium. Da ilt spiller en rolle i mange af kroppens funktioner, herunder tænkning og bevægelse, udgør for meget fortrængning en sundhedsrisiko. Typisk vil indånding af en lille mængde helium have en stemmeforandrende virkning, men det kan også forårsage en smule svimmelhed, og der er altid mulighed for andre virkninger, herunder kvalme, svimmelhed og/eller midlertidigt tab af bevidsthed - alle virkninger af iltmangel.

  • Som de fleste kvælningsmidler er kvælstofgas ligesom heliumgas farveløs og lugtfri. Hvis der ikke findes anordninger til detektering af nitrogen, er risikoen for, at industriarbejdere udsættes for en farlig nitrogenkoncentration, betydeligt større. Mens helium ofte stiger op fra arbejdsområdet på grund af sin lave massefylde, forbliver kvælstof i stedet for at sprede sig ud fra lækagen og spredes ikke hurtigt. Derfor er det et stort sikkerhedsmæssigt problem, at systemer, der drives med nitrogen, udvikler uopdagede lækager. I retningslinjerne for arbejdsmiljøforebyggelse forsøger man at imødegå denne øgede risiko ved hjælp af yderligere sikkerhedskontrol af udstyret. Problemet er lave iltkoncentrationer, der påvirker personalet. I begyndelsen omfatter symptomerne let åndenød og hoste, svimmelhed og måske rastløshed, efterfulgt af hurtig vejrtrækning, smerter i brystet og forvirring, med langvarig indånding, der resulterer i forhøjet blodtryk, bronkospasmer og lungeødem.
  • Helium kan forårsage præcis de samme symptomer, hvis det er indeholdt i et volumen og ikke kan slippe ud. Og i hvert enkelt tilfælde medfører en fuldstændig udskiftning af luften med den kvælende gas en hurtig nedslagning, hvor en person bare falder sammen, hvor han eller hun står, hvilket resulterer i en række forskellige skader.

Bedste praksis for ballongassikkerhed

I overensstemmelse med OSHA retningslinjer er der krav om obligatorisk testning af lukkede industrielle rum, og ansvaret påhviler alle arbejdsgivere. Prøver af atmosfærisk luft i disse rum vil hjælpe med at bestemme, om den er egnet til indånding. De test, der skal udføres på prøvetagningsluften, omfatter først og fremmest iltkoncentrationer, men også tilstedeværelse af brændbare gasser og test for giftige dampe for at identificere ophobninger af disse gasser.

Uanset opholdets varighed kræver OSHA, at alle arbejdsgivere sørger for, at der er en ledsager lige uden for et tilladelsespligtigt rum, når personalet arbejder derinde. Denne person skal konstant overvåge gasforholdene i rummet og tilkalde redningsfolk, hvis arbejdstageren i det lukkede rum ikke reagerer. Det er vigtigt at bemærke, at ledsageren på intet tidspunkt må forsøge at trænge ind i det farlige rum for at foretage en redningsaktion uden hjælp.

I begrænsede områder vil tvungen luftcirkulation med træk reducere ophobningen af helium, nitrogen eller andre kvælende gasser betydeligt og begrænse risikoen for en dødelig eksponering. Selv om denne strategi kan anvendes i områder med lav risiko for kvælstoflækager, er det forbudt for arbejdstagere at gå ind i rene kvælstofgasmiljøer uden at bruge passende åndedrætsudstyr. I disse tilfælde skal personalet anvende passende udstyr til kunstig lufttilførsel.