Intrinsisk sikkerhed - Hvad betyder det? 

Egensikkerhed er en teknik til forebyggelse af eksplosioner, der anvendes til at sikre sikker drift af elektrisk udstyr i et farligt område. Denne teknik anvender en lav-energisignaleteknik, der reducerer energien i udstyret til et niveau, der er lavere end det, der kræves for at udløse en eksplosion, samtidig med at der opretholdes et energiniveau, der kan anvendes til driften.

Hvad er et farligt område?

Et farligt eller eksplosionsfarligt miljø er et miljø, der indeholder store mængder brændbare stoffer som f.eks. brændbare partikler, gasser og dampe. Farlige industriområder omfatter olieraffinaderier, minedrift, destillerier og kemiske anlæg. Det vigtigste sikkerhedsproblem i disse industrielle scenarier er brændbare dampe og gasser. Det skyldes, at når de blandes med ilt i luften, kan de skabe et eksplosionsfarligt miljø. Fødevareforarbejdningsfabrikker, kornhåndteringsanlæg, genanvendelsesaktiviteter og endda melmøller genererer brændbart støv, og derfor er disse steder klassificeret som for farlige steder. Farlige steder klassificeres i form af zoner på grundlag af hyppigheden og varigheden af forekomsten af en eksplosiv atmosfære. Områder, der er udsat for farer med brandfarlige gasser, klassificeres som enten Zone 0, Zone 1 eller Zone 2.

Hvordan virker det?

Egentlig sikkerhed forhindrer gnister og varme i at blive genereret fra elektrisk udstyr, apparater eller instrumenter, som ellers kunne have udløst en eksplosion i et farligt område. Farlige områder kan bl.a. tilhøre følgende områder: petrokemiske raffinaderier, miner, kornlagre i landbruget, spildevandsanlæg, destillationsanlæg, farmaceutiske anlæg, bryggerier og forsyningsvirksomheder.

Egentlig sikkerhed opnås ved hjælp af en Zenerdiode, der begrænser spændingen, modstande, der begrænser strømmen, og en sikring, der afbryder strømmen. Udstyr eller anordninger, der kan gøres egensikre, skal først godkendes til brug i et egensikkert system af en kompetent myndighed, f.eks. Det nationale brandbeskyttelsesagentur (NFPA), den den canadiske standardiseringsorganisation (CSA), Underwriters Laboratories (UL), Factory Mutual (FM), National Electric Code (NEC), og den Instrument Society of Measurement and Control (ISA).

Fordelene ved intrinsisk sikkerhed

Den største fordel er, at den giver en løsning på alle problemer, der opstår i et farligt område med hensyn til udstyr. Det forhindrer omkostningerne og omfanget af eksplosionssikre kabinetter med yderligere omkostningsbesparelser som følge af muligheden for at anvende standardinstrumenteringskabler. Desuden kan vedligeholdelses- og diagnosearbejdet udføres uden at lukke produktionen ned og ventilere arbejdsområdet.

Beskyttelsesniveauer

Intrinsisk sikkerhed vedrører tre beskyttelsesniveauer, "ia", "ib" og "ic", der har til formål at afbalancere sandsynligheden for en eksplosiv atmosfære ved at vurdere sandsynligheden for, om der kan opstå en situation med mulighed for antændelse.

'ia'

Giver det højeste beskyttelsesniveau, og udstyr, der er tildelt dette niveau, anses generelt for at være tilstrækkeligt sikkert til brug på de farligste steder (zone 0) med to fejl.

'ib'

Dette niveau anses for at være tilstrækkeligt sikkert med én fejl og anses for at være sikkert til brug i mindre farlige områder (zone 1).

'ic'

Dette niveau er angivet for "normal drift" med en sikkerhedsfaktor på en enhed er generelt acceptabelt i sjældent farlige områder (zone 2).

Beskyttelsesniveau
Tælbare fejl
ATEX-kategori
Normal anvendelsesområde
ia 2 1 0
ib 1 2 1
ic 0 3 2

 

Det skal bemærkes, at selv om det er normalt, at et helt system tildeles et beskyttelsesniveau, er det også muligt, at forskellige dele af systemet kan have forskellige beskyttelsesniveauer.