Hvordan udvindes guld?

Guld er et sjældent stof, der udgør 3 dele pr. milliard af jordens ydre lag, og det meste af verdens tilgængelige guld kommer fra Australien. Guld er ligesom jern, kobber og bly et metal. Der er to primære former for guldminedrift, herunder åben og underjordisk minedrift. Ved åben minedrift anvendes jordflytningsudstyr til at fjerne affaldsbjergarter fra malmkassen ovenover, hvorefter der foretages minedrift fra den resterende substans. Denne proces kræver, at affald og malm slås med store mængder for at bryde affaldet og malmen i størrelser, der er egnede til håndtering og transport til både affaldsdepoter og malmknusere. Den anden form for guldminedrift er den mere traditionelle underjordiske minedriftsmetode. Her transporterer lodrette skakte og spiraltunneler arbejdere og udstyr ind og ud af minen, hvor der sørges for ventilation og transport af affaldsbjergarter og malm til overfladen.

Gasdetektion i minedrift

I forbindelse med gasdetektion er processen med at sundhed og sikkerhed i minerne har udviklet sig betydeligt i løbet af det sidste århundrede, fra den grove brug af metanvagtvægstests, syngende kanariefugle og flammesikkerhed til de moderne gasdetektionsteknologier og -processer, som vi kender dem. Det sikres, at den korrekte type detektionsudstyr anvendes, uanset om fastmonteret eller bærbar, før man går ind i disse rum. Korrekt anvendelse af udstyret sikrer, at gasniveauerne overvåges nøjagtigt, og at arbejdstagerne advares om farlige koncentrationer i atmosfæren ved først givne lejlighed.

Hvad er gasfarerne, og hvad er farerne?

Farerne De, der arbejder i mineindustrien, står over for adskillige potentielle arbejdsrisici og sygdomme og muligheden for dødelig skade. Derfor er det vigtigt at forstå de miljøer og farer, som de kan blive udsat for.

Ilt (O₂₎

Ilt (O2), der normalt er til stede i luften med 20,9 %, er afgørende for menneskelivet. Der er tre hovedårsager til, at ilt udgør en trussel mod arbejdstagere i mineindustrien. Disse omfatter iltmangel eller iltberigelse, da for lidt ilt kan forhindre den menneskelige krop i at fungere, hvilket kan føre til, at arbejdstageren mister bevidstheden. Medmindre iltniveauet kan genoprettes til et gennemsnitligt niveau, risikerer arbejdstageren at dø. En atmosfære er mangelfuld, når koncentrationen af O2 er mindre end 19,5 %. Derfor er et miljø med for meget ilt lige så farligt, da det udgør en stærkt forøget risiko for brand og eksplosion. Dette anses for at være tilfældet, når koncentrationen af O2 er over 23,5 %.

Kulilte (CO)

I nogle tilfælde kan der være høje koncentrationer af kulilte (CO). Dette kan forekomme i forbindelse med husbrande, og brandvæsenet risikerer derfor at blive udsat for CO-forgiftning. I dette miljø kan der være op til 12,5 % CO i luften, som når kulilte stiger til loftet sammen med andre forbrændingsprodukter, og når koncentrationen når op på 12,5 volumenprocent, vil det kun føre til én ting, nemlig en flashover. Det er, når det hele antændes som et brændstof. Bortset fra de genstande, der falder ned på brandvæsenet, er dette en af de mest ekstreme farer, de står over for, når de arbejder inde i en brændende bygning. Da CO er så svært at identificere, dvs. en farveløs, lugtløs, smagløs og giftig gas, kan det tage tid, før man opdager, at man har fået en CO-forgiftning. Virkningerne af CO kan være farlige, fordi CO forhindrer blodsystemet i effektivt at transportere ilt rundt i kroppen, især til vitale organer som hjerte og hjerne. Høje doser af CO kan derfor forårsage døden som følge af kvælning eller mangel på ilt til hjernen. Ifølge statistikker fra sundhedsministeriet er det mest almindelige tegn på CO-forgiftning hovedpine, idet 90 % af patienterne rapporterer dette som symptom, mens 50 % rapporterer kvalme og opkastninger samt svimmelhed. Forvirring/ændringer i bevidstheden og svaghed tegner sig for henholdsvis 30 % og 20 % af rapporterne.

Hydrogensulfid (H₂S)

Svovlbrinte (_H2S) er en farveløs, brandfarlig gas med en karakteristisk lugt af rådne æg. Der kan forekomme hud- og øjenkontakt. Nervesystemet og det kardiovaskulære system påvirkes dog mest af svovlbrinte, hvilket kan føre til en række symptomer. Enkeltstående eksponering for høje koncentrationer kan hurtigt medføre åndedrætsbesvær og død.

Svovldioxid (SO₂₎

Svovldioxid (SO2) kan forårsage en række skadelige virkninger på åndedrætsorganerne, især lungerne. Det kan også forårsage hudirritation. Hudkontakt med (SO2) forårsager stikkende smerter, rødme af huden og blærer. Hudkontakt med komprimeret gas eller væske kan forårsage forfrysninger. Øjenkontakt medfører rindende øjne, og i alvorlige tilfælde kan der opstå blindhed.

Metan (KAP₄₎

Metan (CH4) er en farveløs, letantændelig gas, som primært består af naturgas. Høje niveauer af (CH4) kan reducere mængden af ilt i luften, hvilket kan resultere i humørsvingninger, sløret tale, synsproblemer, hukommelsestab, kvalme, opkastning, rødme i ansigtet og hovedpine. I alvorlige tilfælde kan der forekomme ændringer i vejrtrækning og hjertefrekvens, balanceproblemer, følelsesløshed og bevidstløshed. Selv om eksponering i en længere periode kan medføre dødelig udgang, hvis eksponeringen er af længere varighed.

Brint (H₂₎

Brintgas er en farveløs, lugtfri og smagløs gas, som er lettere end luft. Da den er lettere end luft, betyder det, at den svæver højere end vores atmosfære, hvilket betyder, at den ikke findes naturligt, men i stedet skal skabes. Brint udgør en brand- eller eksplosionsrisiko samt en risiko for indånding. Høje koncentrationer af denne gas kan forårsage et iltfattigt miljø. Personer, der indånder en sådan atmosfære, kan opleve symptomer som hovedpine, ringen i ørerne, svimmelhed, døsighed, bevidstløshed, kvalme, opkastning og depression af alle sanser.

Ammoniak (NH₃₎

Ammoniak (NH3) er et af de mest anvendte kemikalier globalt set, som produceres både i menneskekroppen og i naturen. Selv om det dannes naturligt (NH3) er ætsende, hvilket udgør et sundhedsproblem. Høj eksponering i luften kan medføre øjeblikkelig forbrænding af øjne, næse, hals og luftveje. I alvorlige tilfælde kan det føre til blindhed.

Andre gasrisici

Selv om hydrogencyanid (HCN) ikke er persistent i miljøet, kan forkert opbevaring, håndtering og affaldshåndtering udgøre en alvorlig risiko for menneskers sundhed og påvirke miljøet. Cyanid forstyrrer den menneskelige vejrtrækning på celleniveau, hvilket kan forårsage akutte virkninger, herunder hurtig vejrtrækning, rysten og kvælning.

Eksponering for dieselpartikler kan forekomme i underjordiske miner som følge af dieseldrevet mobilt udstyr, der anvendes til boring og transport. Selv om kontrolforanstaltningerne omfatter brug af dieselbrændstof med lavt svovlindhold, vedligeholdelse af motorer og ventilation, omfatter de sundhedsmæssige konsekvenser en øget risiko for lungekræft.

Produkter, der kan hjælpe dig med at beskytte dig selv

Crowcon leverer en række gasdetekteringsudstyr, herunder både bærbare og faste produkter, som alle er velegnede til gasdetektering i mineindustrien.

Hvis du vil vide mere, kan du besøge vores brancheside her.