Hvornår skal jeg måle gaslækager på afstand? 

Brugen af naturgas, hvoraf metan er den vigtigste bestanddel, er stigende på verdensplan. Det har også mange industrielle anvendelser, f.eks. til fremstilling af kemikalier som ammoniak, methanol, butan, ethan, propan og eddikesyre; det er også en ingrediens i så forskellige produkter som gødning, frostvæske, plastik, lægemidler og tekstiler. Med den fortsatte industrielle udvikling øges risikoen for, at der frigives skadelige gasser. Selv om disse emissioner kontrolleres, kan der dog være aktiviteter, der involverer håndtering af farlige gasser, hvor manglende forebyggende vedligeholdelse, f.eks. ved at sikre, at der ikke er defekte rørledninger eller defekt udstyr, kan resultere i forfærdelige resultater.

Hvad er farerne og hvordan kan man forebygge gaslækager?

Naturgas transporteres på flere måder: gennem rørledninger i gasform, som flydende naturgas (LNG) eller komprimeret naturgas (CNG). LNG er den sædvanlige metode til transport af gas over lange afstande, f.eks. over havene, mens CNG normalt transporteres med tankbiler over korte afstande. Rørledninger er det foretrukne transportmiddel til lange afstande over land (og undertiden offshore). Lokale distributionsselskaber leverer også naturgas til kommercielle og private brugere på tværs af forsyningsnet i lande, regioner og kommuner.

Regelmæssig vedligeholdelse af gasdistributionssystemer er afgørende. Identifikation og udbedring af gaslækager er også en integreret del af ethvert vedligeholdelsesprogram, men det er notorisk vanskeligt i mange by- og industrimiljøer, da gasrørene kan være placeret under jorden, over loftet, i lofter, bag vægge og skotter eller på andre utilgængelige steder, f.eks. i aflåste bygninger. Indtil for nylig kunne mistanke om lækager fra disse rørledninger føre til, at hele områder blev afspærret, indtil lækagen blev fundet.

Fjerndetektering

Moderne teknologier er ved at blive tilgængelige, som gør det muligt at fjerndetektere og identificere lækager med nøjagtighed. Håndholdte enheder kan f.eks. nu registrere metan på en afstand på op til 100 meter, mens flymonterede systemer kan identificere lækager på en halv kilometer afstand. Disse nye teknologier ændrer den måde, hvorpå naturgaslækager opdages og håndteres.

Fjerndetektion opnås ved hjælp af infrarød laserabsorptionsspektroskopi. Da metan absorberer en bestemt bølgelængde af infrarødt lys, udsender disse instrumenter infrarøde lasere. Laserstrålen rettes mod det sted, hvor der er mistanke om en lækage, f.eks. et gasrør eller et loft. Da en del af lyset absorberes af methanen, giver det lys, der modtages tilbage, en måling af gassens absorption. En nyttig egenskab ved disse systemer er, at laserstrålen kan trænge igennem gennemsigtige overflader som glas eller plexiglas, så der er mulighed for at teste et lukket rum, før man går ind i det. Detektorerne måler den gennemsnitlige metangasdensitet mellem detektoren og målet. Målingerne på de håndholdte enheder angives i ppm-m (et produkt af koncentrationen af metanskyen (ppm) og vejlængden (m)). Denne metode gør det muligt at finde og bekræfte metanlækager hurtigt ved at rette en laserstråle mod den formodede lækage eller langs en undersøgelseslinje.

Generel sikkerhed

Da der er flere risici ved brug af gas, f.eks. eksplosioner fra beskadigede, overophedede eller dårligt vedligeholdte flasker, rør eller apparater. Der er også risiko for kulilteforgiftning og forbrændinger ved kontakt med flammer eller varme overflader. Ved at implementere gaslækagedetektion i realtid kan industrierne overvåge deres miljøpræstationer, sikre bedre arbejdsmiljø og eliminere potentielle farer for at opnå optimal sikkerhed. Tidlig detektion af gaslækager kan også få de berørte ingeniører til at begrænse spredningen og sikre et sikkert miljø for at forbedre sundhed og sikkerhed.

For yderligere oplysninger om måling af gaslækager på afstand, kontakt vores team eller besøg vores produktside.

Blå brint - en oversigt

Hvad er brint?

Brint er en af de mest rigelige gaskilder og udgør ca. 75 % af gassen i vores solsystem. Brint findes i forskellige ting, herunder lys, vand, luft, planter og dyr, men det er ofte kombineret med andre grundstoffer. Den mest velkendte kombination er med ilt for at lave vand. Brintgas er en farveløs, lugtfri og smagløs gas, som er lettere end luft. Da den er langt lettere end luft, betyder det, at den stiger op i vores atmosfære, hvilket betyder, at den ikke findes naturligt i jordoverfladen, men i stedet skal skabes. Dette gøres ved at adskille den fra andre grundstoffer og opsamle gassen.

Hvad er blå brint?

Blå brint er blevet beskrevet som "kulstoffattig brint", fordi dampreformingsprocessen (SMR) ikke kræver frigivelse af drivhusgasser. Blå brint fremstilles af ikke-fornyelige energikilder, når naturgas opdeles i brint og kuldioxid (CO2) enten ved hjælp af Steam Methane Reforming (SMR) eller Auto Thermal Reforming (ATR), hvorefterCO2'en opfanges og lagres. Denne proces opfanger drivhusgasser og mindsker derved virkningerne på miljøet. SMR er den mest almindelige metode til fremstilling af bulkbrint og tegner sig for størstedelen af verdens produktion. Ved denne metode anvendes en reformer, hvor damp ved forhøjet temperatur og tryk reagerer med methan og en nikkelkatalysator, hvilket resulterer i produktion af brint og kulilte. Kulilte kombineres derefter med mere damp, hvilket resulterer i mere brint og kuldioxid. Processen med "indfangning" afsluttes ved hjælp af kulstofopsamling, -anvendelse og -lagring (CCUS). Alternativt anvendes autotermisk reforming, hvor ilt og kuldioxid eller damp reagerer med methan til at danne brint. Ulempen ved disse to metoder er, at de producerer kuldioxid som et biprodukt, så kulstofopsamling og -lagring (CCS) er afgørende for at fange og lagre dette kulstof.

Størrelsen af brintproduktionen

Den naturgasreformingsteknologi, der er til rådighed i dag, egner sig til industriel fremstilling af brint i stor skala. En metanreformer i verdensklasse kan producere 200 millioner standardkubikfod (MSCF) brint om dagen. Det svarer til den mængde brint, der kan forsyne et industriområde eller tanke 10 000 lastbiler. Der ville være behov for ca. 150 af disse anlæg for at erstatte hele naturgasforsyningen i Det Forenede Kongerige, og vi bruger 2,1 % af verdens naturgas.

Industriel produktion i stor skala af blue brint er allerede mulig i dag, men forbedringer i produktion og effektivitet vil føre til en yderligere reduktion af omkostningerne. I de fleste lande, der producerer brint, anvendes blue brint i øjeblikket til en lavere pris end grønt, som stadig befinder sig i de tidligere faser af sin udvikling. Med de supplerende ordninger forCO2-politik og brintincitamenter vil efterspørgslen efter brint fortsat stige, og dermed vil brinten vinde større udbredelse, selv om det på nuværende tidspunkt ville kræve begge produktionsteknologier for brint for at blive fuldt udnyttet.

Fordele ved blå brint?

Ved at producere blå brint uden behov for at generere den elektricitet, der er nødvendig for at producere grøn brint, kan blå brint bidrage til at bevare knappe arealer og fremskynde overgangen til kulstoffattig energi uden hindringer i forbindelse med arealkrav.

I øjeblikket er blå brint billigere end grøn brint . Med almindelige skøn for produktion af blå brint, der koster omkring 1,50 USD pr. kg eller mindre, når der anvendes billigere naturgas. Til sammenligning koster grøn brint mere end to gange så meget i dag, og en reduktion kræver betydelige forbedringer inden for elektrolyse og meget billig elektricitet.

Ulemper ved Blue Hydrogen?

Naturgaspriserne er stigende. Amerikanske forskere har ved at undersøge miljøpåvirkningen af blå brint i hele dens livscyklus fundet ud af, at metanemissionerne fra udvinding og forbrænding af fossil naturgas er langt mindre end fra blå brint. på grund af effektiviseringer i fremstillingen. Da der skal udvindes mere metan for at fremstille blå brint . Det skal også passere gennem reformeringsanlæg, rørledninger og skibe, hvilket giver flere muligheder for lækager. Denne forskning viser, at fremstilling af blå brint i øjeblikket er 20 % værre for klimaet end blot at bruge fossil gas.

Processen til fremstilling af blå brint kræver også meget energi. For hver varmeenhed i naturgassen i starten af processen er der kun 70-75 % af den potentielle varme tilbage i brintproduktet. Med andre ord, hvis brinten bruges til at opvarme en bygning, kræves der 25 % mere naturgas til at fremstille blå brint, end hvis den bruges direkte til opvarmning.

Er brint fremtiden?

Potentialet i dette initiativ kan øge brugen af brint, hvilket kan bidrage til at nedbringe kulstofforbruget i områdets industrisektor. Brint vil blive leveret til kunderne for at bidrage til at reducere emissionerne fra opvarmning af husholdninger, industrielle processer og transport samt CO2 vil blive opsamlet og transporteret til et sikkert offshore-lagringssted. Dette kan også tiltrække betydelige investeringer i samfundet, støtte eksisterende beskæftigelse og stimulere skabelsen af lokale arbejdspladser. Hvis brintindustrien skal spille en meningsfuld rolle i forbindelse med dekarbonisering, skal den i sidste ende opbygge og drive en infrastruktur, der udnytter sit fulde emissionsreduktionspotentiale.

For mere information, besøg vores brancheside og se på nogle af vores andre brintressourcer:

Hvad skal du vide om Brint?

Farerne ved brint

Grøn brint - en oversigt

Xgard Bright MPS leverer brintdetektion i energilagringsapplikation

Farerne ved hydrogensulfid

Næste i vores serie af korte videoer er vores hydrogensulfid afsløring factoid.

Hvor er H2S fundet?

Hydrogensulfid er en betydelig fare for arbejdstagere i mange brancher. Det er et biprodukt af industrielle processer, såsom olieraffinering, minedrift, papirfabrikker og jernsmeltning. Det er også et almindeligt produkt af bionedbrydning af organisk materiale; lommer på H2S kan samle sig i rådnende vegetation, eller spildevand selv, og frigives, når forstyrret.

Fortsæt med at læse "Hydrogensulfid hazards"