Gasser og dampe, der under mange omstændigheder produceres, har skadelige virkninger for arbejdstagere, der udsættes for dem ved indånding, absorberes gennem huden eller sluges. Mange giftige stoffer er sundhedsfarlige i koncentrationer så lidt som 1 ppm (dele pr. Million). I betragtning af at 10.000 ppm svarer til 1% volumen af ethvert rum, kan det ses, at en ekstremt lav koncentration af nogle giftige gasser kan udgøre en sundhedsfare.

Gasformige giftige stoffer er særligt farlige, fordi de ofte er usynlige og/eller lugtløse og fysisk sværere at undgå end væsker eller faste stoffer. Deres fysiske opførsel er ikke altid forudsigelig: omgivelsestemperatur, tryk og ventilationsmønstre har stor indflydelse på, hvordan en gaslækage opfører sig. Svovlbrinte er f.eks. særlig farligt; selv om det har en meget karakteristisk lugt af "dårlige æg" ved koncentrationer over 0,1 ppm, vil udsættelse for koncentrationer på 50 ppm eller derover føre til lammelse af lugtenerverne, hvilket gør lugtesansen inaktiv. Dette kan igen medføre, at man antager, at faren er forsvundet. Længerevarende eksponering for koncentrationer over 50 ppm kan give andre symptomer og i ekstreme tilfælde føre til lammelse og død.

Definitionerne for maksimale eksponeringskoncentrationer af giftige gasser varierer fra land til land. Grænseværdierne er generelt tidsvægtede, da eksponeringseffekter er kumulative: grænseværdierne fastsætter den maksimale eksponering i løbet af en normal arbejdsdag og for kortere perioder ned til 15 minutter eller mindre.