Sæsonbestemte gasfarer

Når det drejer sig om gassikkerhed, er der ingen lavsæson, selv om det er vigtigt at vide, at der findes noget, der hedder sæsonbestemt gassikkerhed. Når temperaturen stiger og falder, eller regnen falder i stormflod, kan det have en unik indvirkning på dine gasapparater. For at hjælpe dig med at få en bedre forståelse for sæsonbestemt gassikkerhed er her alt, hvad du skal vide om de vigtigste udfordringer i løbet af året.

Gassikkerhed på ferien

Når du er på ferie, er gassikkerhed det sidste, du tænker på, men det er vigtigt, at du sørger for din egen sikkerhed. Uanset om det er en lang sommerferie eller en weekendtur om vinteren, pakker du så en kulilteovervågning med i kufferten? Hvis ikke, bør du gøre det. Gassikkerhed på ferien er lige så vigtig som derhjemme, for når du er på ferie, har du mindre viden om og mindre kontrol over tilstanden af eventuelle gasapparater.

Selv om der ikke er den store forskel på gassikkerhed i en campingvogn eller gassikkerhed på en båd, er gassikkerhed anderledes, når du camperer i et telt. Gaskomfurer, gasvarmere (f.eks. bord- og terrassevarmere) og selv fastbrændselsgrillere kan producere kulilte (CO) og dermed føre til mulig forgiftning. Hvis de derfor bringes ind i et telt, en campingvogn eller et andet lukket rum under eller efter brug, kan de afgive skadelig CO, hvilket bringer alle omkring dem i fare.

Det er også vigtigt at huske, at regler for gassikkerhed i andre lande kan afvige fra dem uden for Storbritannien. Selv om man ikke kan forvente, at du ved, hvad der er lovligt, og hvad der ikke er lovligt, hvor end du tager hen, kan du beskytte dig selv og andre omkring dig ved at følge nogle enkle råd.

Tips til gassikkerhed på ferien

Spørg, om gasapparaterne i din bolig er blevet serviceret og sikkerhedskontrolleret.
Tag en akustisk kuliltealarm med dig.
Når du ankommer, fungerer apparaterne måske ikke på samme måde som dem, du har derhjemme. Hvis du ikke får nogen vejledning, skal du kontakte din ferierepræsentant eller ejeren af ferieboligen for at få hjælp, hvis du er usikker.
- Vær opmærksom på tegn på usikre gasapparater
- Sorte mærker og pletter omkring apparatet
- Dovne orange eller gule flammer i stedet for skarpe blå flammer
- Højt niveau af kondensvand i din bolig
Brug aldrig gaskomfurer, brændeovne eller griller til opvarmning, og sørg for, at de har tilstrækkelig ventilation, når de er i brug.

Sikkerhed ved grillning

Sommeren er en tid, hvor man kan være udendørs og nyde de lange aftener. Uanset om det er regn eller solskin, tænder vi op i grillen, og som regel er den eneste bekymring, om det regner, eller om pølserne er gennemstegte. Gassikkerhed er ikke kun noget for hjemmet eller for industrimiljøer, men også grillpladser kræver særlig opmærksomhed for at sikre, at de er sikre.

Kulilte er en gas, hvis sundhedsrisici er almindeligt kendt, og mange af os har installeret detektorer i vores hjem og virksomheder. Men det er ukendt, hvordan kulilte er forbundet med vores griller. Hvis vejret er dårligt, kan vi beslutte at grille i garageporten eller under et telt eller en overdækning. Nogle af os tager måske endda vores grill med ind i teltet efter brug. Alt dette kan være potentielt livsfarligt, da kulilte samles i disse lukkede områder. Det skal bemærkes, at madlavningsområdet skal ligge langt væk fra bygninger og være godt ventileret med frisk luft, ellers risikerer man kulilteforgiftning. Det er vigtigt at kende tegnene på kulilteforgiftning - hovedpine, kvalme, åndenød, svimmelhed, sammenbrud eller bevidstløshed.

På samme måde opbevarer vi propan- eller butangasbeholdere i vores garager, skure og endda i vores hjem uden at vide, at der er risiko for en potentielt dødelig kombination af et lukket rum, en gaslækage og en gnist fra en elektrisk anordning. Alt sammen noget, der kan forårsage en eksplosion.

Gassikkerhed om vinteren

Når det kolde vejr sætter ind, bliver der for første gang i flere måneder tændt op for gaskedler og gas for at holde os varme. Dette øgede forbrug kan imidlertid lægge ekstra pres på apparaterne og kan resultere i, at de går i stykker. Derfor bør man forberede sig på vinteren ved at sikre, at gasapparater - herunder kedler, varmluftvarmere, komfurer og pejse - regelmæssigt er blevet sikkerhedstjekket og vedligeholdt af en kvalificeret Gas Safe-registreret tekniker, der udfører gasdetektorer.

Hvad skal du gøre, hvis du har mistanke om en gaslækage?

Hvis du kan lugte gas eller tror, at der kan være en gaslækage i en ejendom, en båd eller en campingvogn, er det vigtigt at handle hurtigt. En gaslækage udgør en risiko for brand eller endog eksplosion.

Det bør du gøre:

Sluk åben ild for at forhindre risikoen for brand eller eksplosion.
Sluk for gassen ved måleren, hvis det er muligt (og det er sikkert at gøre det).
Åbn vinduerne for at give mulighed for ventilation og sikre, at gassen forsvinder.
Evakuer straks området for at undgå livsfare.
Informer straks din ferierepræsentant eller overnatningsstedets ejer eller tilsvarende.
Søg lægehjælp, hvis du føler dig utilpas eller viser tegn på kulilteforgiftning.

Symptomer på kulilteforgiftning

Tegn og symptomer på kulilteforgiftning forveksles ofte med andre sygdomme som f.eks. madforgiftning eller influenza. Symptomerne omfatter:

Hovedpine
Svimmelhed
Åndenød
Kvalme eller kvalme
Kollaps
Tab af bevidsthed

Enhver, der har mistanke om kulilteforgiftning, bør straks gå ud i frisk luft og søge akut lægehjælp.

Personlige gasdetektorer

Klip SDG personlige gasdetektor er designet til at modstå de hårdeste industrielle arbejdsforhold og leverer branchens førende alarmtid, ændrede alarmniveauer og hændelseslogning samt brugervenlige løsninger til bump-test og kalibrering.

Gasman med specialiseret CO-sensor er en robust, kompakt enkeltgasdetektor, der er designet til brug i de hårdeste miljøer. Dens kompakte og lette design gør den til det ideelle valg til industriel gasdetektering.

Efterlad et svar

Opsporing af farer i mejeriprodukter: Hvilke gasser skal du være opmærksom på?

Den globale efterspørgsel efter mejeriprodukter fortsætter med at stige, hvilket i høj grad skyldes befolkningstilvækst, stigende indkomster og urbanisering. Millioner af landmænd verden over passer ca. 270 millioner malkekøer til at producere mælk. I hele mælkeproduktionsindustrien er der en række gasrisici, som udgør en risiko for dem, der arbejder i mejeribranchen.

Hvilke farer er der for arbejdstagerne i mejeriindustrien?

Kemikalier

I hele mælkeproduktionsindustrien anvendes kemikalier til en række forskellige opgaver, herunder rengøring, anvendelse af forskellige behandlinger som f.eks. vaccinationer eller medicin, antibiotika, sterilisering og sprøjtning. Hvis disse kemikalier og farlige stoffer ikke anvendes eller opbevares korrekt, kan det medføre alvorlige skader på arbejdstageren eller det omgivende miljø. Disse kemikalier kan ikke blot forårsage sygdom, men der er også risiko for død, hvis en person udsættes for dem. Nogle kemikalier kan være brandfarlige og eksplosive, mens andre er ætsende og giftige.

Der er flere måder at håndtere disse kemiske farer på, selv om det vigtigste bør være at implementere en proces og procedure. Denne procedure bør sikre, at alle medarbejdere er uddannet i sikker brug af kemikalier, og at der føres journal. Som en del af kemikalieproceduren bør dette omfatte et kemikaliemanifest til sporing. Denne form for lagerstyring gør det muligt for alt personale at få adgang til sikkerhedsdatablade (SDS) og til optegnelser over anvendelse og placering. Sideløbende med dette manifest bør der tages hensyn til en gennemgang af den aktuelle drift.

Hvad er den nuværende procedure?
Hvilke personlige værnemidler er påkrævet?
Hvad er processen for bortskaffelse af forældede kemikalier, og findes der et erstatningskemikalie, der kan udgøre en mindre risiko for dine medarbejdere?

Begrænsede rum

Der er mange omstændigheder, som kan kræve, at en arbejdstager skal gå ind i et lukket rum, herunder fodersiloer, mælketanke, vandtanke og gruber i mejeriindustrien. Den sikreste måde at eliminere en risiko for et lukket rum på er, som mange brancheorganisationer nævner, at anvende en sikker konstruktion. Dette vil omfatte fjernelse af ethvert behov for at komme ind i et lukket rum. Selv om dette måske ikke er realistisk, og der fra tid til anden skal foretages rengøringsrutiner, eller der kan opstå en blokering, er der dog et krav om at sikre, at der er de korrekte procedurer til at imødegå faren.

Kemiske stoffer kan, når de anvendes i et lukket rum, øge risikoen for kvælning, da gasser fortrænger ilten. En måde at eliminere denne risiko på er ved at rengøre karret udefra med en højtryksslange. Hvis en arbejdstager skal ind i det lukkede rum, skal du kontrollere, at der er den korrekte skiltning, da ind- og udgangspunkterne vil være begrænsede. Du bør overveje isolationsafbrydere og kontrollere, at dit personale forstår den korrekte nødredningsprocedure, hvis der skulle ske noget.

Farer ved gas

Ammoniak (NH3) findes i animalsk affald og gylle, der spredes på landbrugs- og landbrugsjord. Det er karakteristisk en farveløs gas med en skarp lugt, der opstår ved nedbrydning af kvælstofforbindelser i animalsk affald. Den er ikke kun skadelig for menneskers sundhed, men også for husdyrenes velfærd, da den kan forårsage luftvejssygdomme hos husdyrene og øjenirritation, blindhed, lungeskader samt skader på næse og hals og endog døden hos mennesker. Ventilation er et vigtigt krav for at forebygge sundhedsproblemer, da dårlig ventilation øger de skader, som denne gas forårsager.

Kuldioxid (_CO2) produceres naturligt i atmosfæren, men niveauerne øges dog gennem landbrug og landbrugsprocesser._CO2 er farveløs og lugtfri og udledes fra landbrugsudstyr, afgrøde- og husdyrproduktion og andre landbrugsprocesser._CO2 kan samle sig i områder som f.eks. affaldstanke og siloer. Dette resulterer i, at luftens ilt fortrænges og øger risikoen for kvælning af dyr og mennesker. Forseglede siloer, affalds- og kornlagre er særligt farlige, da_CO2kan ophobes her og føre til, at de er uegnede for mennesker uden ekstern lufttilførsel.

Nitrogendioxid (NO2) er en af en gruppe meget reaktive gasser, der kaldes nitrogenoxider eller nitrogenoxider (NOx). Aværste fald kan det forårsage pludselig død ved indtagelse, selv ved kortvarig eksponering. Denne gas kan forårsage kvælning og udledes fra siloer som følge af specifikke kemiske reaktioner af plantemateriale. Den kan genkendes på sin blegemiddellignende lugt og har en tendens til at skabe en rødbrun tåge. Da den samler sig over visse overflader, kan den løbe ind i områder med husdyr gennem silorutsene og udgør derfor en reel fare for mennesker og dyr i det omkringliggende område. Det kan også påvirke lungefunktionen, forårsage indre blødninger og vedvarende åndedrætsbesvær.

Hvornår skal gasdetektorer anvendes?

Gasdetektorer giver en merværdi overalt på mælkeproduktionsbedrifter og omkring gyllesiloer, men frem for alt:

Hvornår og hvor gylle blandes
Under pumpning og udbringning af gylle
På og omkring traktoren under gylleblanding eller -spredning
I stalden under vedligeholdelsesarbejde på gyllepumper, gylleafskrabere og lignende
I nærheden af og omkring små åbninger og sprækker i gulvet, f.eks. omkring malkerobotter
Lavt til jorden i dårligt ventilerede hjørner og rum (H2S er tungere end luft og synker ned til gulvet)
I gylle-siloer
I gyllebeholdere

Produkter, der kan hjælpe dig med at beskytte dig selv

Gasdetektion kan leveres i både fast og bærbare former. Installation af en fastmonteret gasdetektor kan være til gavn for et større område og give kontinuerlig beskyttelse af området og personalet 24 timer i døgnet. En bærbar detektor kan imidlertid være mere egnet til arbejdstagernes sikkerhed.

Hvis du vil vide mere om farerne i landbruget og landbruget, kan du besøge vores side om industrien for yderligere oplysninger.

Skriv et svar til:

Intrinsisk sikkerhed - Hvad betyder det?

Egensikkerhed er en teknik til forebyggelse af eksplosioner, der anvendes til at sikre sikker drift af elektrisk udstyr i et farligt område. Denne teknik anvender en lav-energisignaleteknik, der reducerer energien i udstyret til et niveau, der er lavere end det, der kræves for at udløse en eksplosion, samtidig med at der opretholdes et energiniveau, der kan anvendes til driften.

Hvad er et farligt område?

Et farligt eller eksplosionsfarligt miljø er et miljø, der indeholder store mængder brændbare stoffer som f.eks. brændbare partikler, gasser og dampe. Farlige industriområder omfatter olieraffinaderier, minedrift, destillerier og kemiske anlæg. Det vigtigste sikkerhedsproblem i disse industrielle scenarier er brændbare dampe og gasser. Det skyldes, at når de blandes med ilt i luften, kan de skabe et eksplosionsfarligt miljø. Fødevareforarbejdningsfabrikker, kornhåndteringsanlæg, genanvendelsesaktiviteter og endda melmøller genererer brændbart støv, og derfor er disse steder klassificeret som for farlige steder. Farlige steder klassificeres i form af zoner på grundlag af hyppigheden og varigheden af forekomsten af en eksplosiv atmosfære. Områder, der er udsat for farer med brandfarlige gasser, klassificeres som enten Zone 0, Zone 1 eller Zone 2.

Hvordan virker det?

Egentlig sikkerhed forhindrer gnister og varme i at blive genereret fra elektrisk udstyr, apparater eller instrumenter, som ellers kunne have udløst en eksplosion i et farligt område. Farlige områder kan bl.a. tilhøre følgende områder: petrokemiske raffinaderier, miner, kornlagre i landbruget, spildevandsanlæg, destillationsanlæg, farmaceutiske anlæg, bryggerier og forsyningsvirksomheder.

Egentlig sikkerhed opnås ved hjælp af en Zenerdiode, der begrænser spændingen, modstande, der begrænser strømmen, og en sikring, der afbryder strømmen. Udstyr eller anordninger, der kan gøres egensikre, skal først godkendes til brug i et egensikkert system af en kompetent myndighed, f.eks. Det nationale brandbeskyttelsesagentur (NFPA), den den canadiske standardiseringsorganisation (CSA), Underwriters Laboratories (UL), Factory Mutual (FM), National Electric Code (NEC), og den Instrument Society of Measurement and Control (ISA).

Fordelene ved intrinsisk sikkerhed

Den største fordel er, at den giver en løsning på alle problemer, der opstår i et farligt område med hensyn til udstyr. Det forhindrer omkostningerne og omfanget af eksplosionssikre kabinetter med yderligere omkostningsbesparelser som følge af muligheden for at anvende standardinstrumenteringskabler. Desuden kan vedligeholdelses- og diagnosearbejdet udføres uden at lukke produktionen ned og ventilere arbejdsområdet.

Beskyttelsesniveauer

Intrinsisk sikkerhed vedrører tre beskyttelsesniveauer, "ia", "ib" og "ic", der har til formål at afbalancere sandsynligheden for en eksplosiv atmosfære ved at vurdere sandsynligheden for, om der kan opstå en situation med mulighed for antændelse.

'ia'

Giver det højeste beskyttelsesniveau, og udstyr, der er tildelt dette niveau, anses generelt for at være tilstrækkeligt sikkert til brug på de farligste steder (zone 0) med to fejl.

'ib'

Dette niveau anses for at være tilstrækkeligt sikkert med én fejl og anses for at være sikkert til brug i mindre farlige områder (zone 1).

'ic'

Dette niveau er angivet for "normal drift" med en sikkerhedsfaktor på en enhed er generelt acceptabelt i sjældent farlige områder (zone 2).

Beskyttelsesniveau	Tælbare fejl	ATEX-kategori	Normal anvendelsesområde
ia	2	1	0
ib	1	2	1
ic	0	3	2

Det skal bemærkes, at selv om det er normalt, at et helt system tildeles et beskyttelsesniveau, er det også muligt, at forskellige dele af systemet kan have forskellige beskyttelsesniveauer.

Skriv et svar til:

Hvorfor betyder gascertificeringer noget?

Hvem klassificerer gascertifikater?

En af de største bekymringer på en industriel arbejdsplads er den potentielle risiko for brand eller/og eksplosion. Der er imidlertid direktiver, der fastsætter standarder, der har til formål at kontrollere eksplosiv atmosfære. ATEX (ATmosphere EXplosibles) er det navn, der almindeligvis gives til to EUROPÆISKE DIREKTIVER om kontrol af eksplosive miljøer. IECEX (International Electrotechnical Commission for Explosive Atmospheres) er den certificering, som alle elektriske apparater skal gennemgå af Den Internationale Elektrotekniske Kommission for at sikre, at de opfylder en minimumssikkerhedsstandard, der bestemmer, om de kan anvendes i farlige eller eksplosive miljøer. For US Underwriters Limited (UL) er en sikkerhedsorganisation, der leverer produkter, der skal sælges til markedet med godkendelse, der er sikre til brug. På samme måde leverer Canadian National Standards (CSA) produkter, der markedsføres eller tages i brug, med en sikkerhedscertificering, der viser, at de er egnede til brug. Sil er imidlertid det risikoreduktionsniveau, som en sikkerhedsfunktion giver, eller at angive et målniveau for risikoreduktion. Certifikaterne fra både ATEX og Sil er, hvad operatørerne er afhængige af for at forhindre brande og eksplosioner, men også for at holde alle dem på industrielle arbejdspladser sikre.

Farer på arbejdspladsen

Der er for mange farer på arbejdspladsen til at tælle, men et farligt sted angives som et område, hvor brændbart eller brandfarligt stof er eller har potentiale til at være til stede. Farlige steder er specificeret af typen af brændbar fare og sandsynligheden for, at den er til stede. Disse klassificeringer bestemmes af klassifikationer, der er fastsat af National Electric Code (NEC) i USA og De Internationale Elektrokemiske Kommissioner (IEC) internationalt. Disse defineres på to måder; enten klasse/divisionssystem i Nordamerika eller zoner/grupper internationalt.

Klasse og divisioner

Divisioner:

Afsnit 1: Der er sandsynlighed for, at faren er til stede under normale driftsforhold

Afsnit 2: Faren er til stede under unormale forhold (dvs. i tilfælde af spild eller lækage)

Klasser:

Klasse 1: Gas

Klasse 2: Støv

Klasse 3: Fibre

Zoner og grupper

Zoner: identificere muligheden for, at der kan være en fare til stede

Zone 0: Faren er til stede kontinuerligt og i en længere periode

Zone 1: Der er en chance for, at faren er til stede, men under normale driftsforhold

Zone 2: Faren er sandsynligvis ikke til stede under normale forhold i en længere periode

Grupper: Identificer den særlige type fare

Gruppe 1: Risiko for mineindustrien

Gruppe 2: Har en gruppe, der identificerer faren, er af gasformig karakter

A: Metan, propan og andre lignende gasser

B: Ethylen og gasser eller gasser, der udgør en lignende farerisiko

C: Acetylen, brint eller lignende farer

Gruppe 3: Støv og andre grupper efter partikelens størrelse og materialetype

Forståelse af certificeringslogoer

Logoerne på udstyret identificerer, hvem eller hvilken forening der har testet og vurderet udstyret, hvilket sikrer dets sikkerhed baseret på faste standarder. Mange foreninger vil certificere udstyr som eksplosionssikkert og præcisere, at enhver tænding vil blive indeholdt i enheden og ikke vil udgøre en trussel mod det ydre miljø. Denne handling er i sig selv sikker og forhindrer derved enheden i at skabe en gnist, der kan føre til en eksplosion i et farligt miljø.

Hvorfor certifikater er vigtige

Selv om det er svært at identificere alle klassificering, for at sikre, at udstyret er blevet certificeret sikkert, er det vigtigt at kigge efter velkendte logoer som et primært tegn på, at udstyret er sikkert og ikke vil udgøre en trussel mod miljøet. Certifikater giver mulighed for nem visuel for operatøren at ikke kun sikre, at enhederne fungerer korrekt, men også beskytte alle dem i det farlige miljø, den er indstillet til at måle.

Efterlade et svar